Dame, (lat. domina), oprindelig en gift højadelig dame. Dame er siden hen blevet brugt som almen høflig omtale- og tiltaleform om kvinder især fra højere sociale lag (jf. fransk madame). I Storbritannien benyttes dame stadigvæk som egentlig titel om kvindelige medlemmer af The Order of the British Empire (O.B.E.).