Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Parlamentet

Oprindelig forfatter JS Seneste forfatter Redaktionen

Parlamentet. I det britiske underhus er regeringsparti og opposition anbragt over for hinanden på hver sin side af midtergangen. På dette fotografi fra oktober 1974 ses medlemmer af Harold Wilsons Labourregering tv. på de forreste bænkerækker. Efter gammel tradition indbyder en embedsmand, Black Rod, der går i forgrunden, Underhusets medlemmer til at overvære åbningen af Parlamentet i Overhuset.

Parlamentet. I det britiske underhus er regeringsparti og opposition anbragt over for hinanden på hver sin side af midtergangen. På dette fotografi fra oktober 1974 ses medlemmer af Harold Wilsons Labourregering tv. på de forreste bænkerækker. Efter gammel tradition indbyder en embedsmand, Black Rod, der går i forgrunden, Underhusets medlemmer til at overvære åbningen af Parlamentet i Overhuset.

Parlamentet, The Parliament, Storbritanniens lovgivende forsamling, der består af de to kamre House of Lords (Overhuset) og House of Commons (Underhuset).

Parlamentet opstod i slutningen af 1200-t., da den engelske kongemagt indkaldte repræsentanter fra højadel og kirke, lavadel og borgerskab til forhandlinger om beskatning og lovgivning.

Fra 1300-t. samledes de to sidstnævnte grupper i et særligt Underhus, mens de to førstnævnte udgjorde Overhuset. I 1600-t. udløste magtkampe mellem parlament og kongemagt Den Engelske Borgerkrig, som førte til republikansk styre 1649-60.

Annonce

Med Bill of Rights 1689 fastlagdes en balance mellem kongemagt og parlament, som i de følgende århundreder udviklede sig til moderne parlamentarisme. Fra midten af 1800-t. har premierministre altid haft et flertal i Underhuset bag sig.

Med den engelsk-skotske union i 1707 blev det skotske parlament indlemmet i det engelske. Repræsentanter fra Irland kom til, mens den engelsk-irske union eksisterede 1801-1921. Efter Irlands deling i 1921 har der i Parlamentet i Westminster i London siddet repræsentanter for England og Wales, Skotland og Nordirland. Af de to kamre blev Underhuset det politisk dominerende. Valgretten hertil var fra middelalderen begrænset og indtægtsbestemt. Gennem en række love (Reform Acts) i 1832, 1867 og 1884 blev stemmeretten udvidet, så den tildeltes de fleste voksne mænd, i 1918 til kvinder over 30 og i 1928 til begge køn på lige fod. Medlemmerne, som er 650 (2013), vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse.

I Overhuset, som har 732 medlemmer i 2008, havde indtil 1999 overhovederne for højaristokratiet (Hereditary Peers) sæde. Fra 1958 har de været suppleret med regeringsudnævnte medlemmer, hvis pladser ikke kan arves (Life Peers). Blandt disse var særligt juridisk kyndige (Law Lords), der trådte til, når Overhuset fungerer som øverste appeldomstol. Endelig har de højest rangerende bisper i Church of England stadig automatisk sæde i Overhuset.

Tony Blairs Labourregering fra 1997 tog de første skridt til at afskaffe den arvelige højadels indflydelse i Overhuset. I 1999 skar den antallet af Hereditary Peers ned fra ca. 750 til 92, som får lov at sidde, til Overhusets sammensætning er endeligt bestemt. I 2005 vedtoges en forfatningslov, som overdrog Overhusets funktioner som appeldomstol til en ny højeste forfatningsret, en Supreme Court, der ventes at begynde sit arbejde i 2009.

Lovforslag skal vedtages i begge kamre. Parlamentsloven af 1911 lovfæstede dog den praksis, at Overhuset ikke kan afvise finanslove, og bestemte, at andre love kun kan bremses i op til to år; fra 1949 et år. Inden for disse rammer kan Overhuset stadig ændre eller forsinke siddende regeringers lovudspil.

Labourregeringens reformer havde til hensigt at demokratisere Parlamentets arbejde og at sikre adskillelsen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. I 2008 var partierne enige om at opretholde et tokammersystem, men det blev stadig diskuteret, hvordan det ny Overhus skulle sammensættes. Det står fast, at de arvelige sæder bliver udfaset; for de øvrige pladsers vedkommende venter de fleste, at medlemmerne i fremtiden vil blive direkte valgt af befolkningen efter et system, der ikke vil være en direkte kopi af valgformen til Underhuset.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Sevaldsen: Parlamentet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138936