George Villiers Buckingham, 1592-1628, første hertug af Buckingham, engelsk statsmand. Buckingham blev trods sin jævne herkomst en af Jakob 1.s favoritter, og ved Karl 1.s tronbestigelse i 1625 blev han den reelle leder af England. Hans indenrigspolitik blev præget af en arrogant tilsidesættelse af Parlamentet og en grov nepotisme, hvilket bidrog til at skærpe modsætningsforholdet mellem krone og Parlament.
Buckinghams udenrigspolitik, der blev en lang række af fiaskoer, sigtede på at genvinde den engelske indflydelse på fastlandet. Han fik imidlertid trukket England ind i Trediveårskrigen og skabte dermed et brud mellem England og dets allierede, Frankrig. Buckingham stod selv i spidsen for to mislykkede felttog, Cadiz 1625 og La Rochelle 1627, hvilket medførte forræderianklager imod ham. Kong Karl forsøgte at beskytte ham ved at opløse Parlamentet og forblev således loyal over for sin favorit trods Parlamentets anmodninger om at udskifte ham. Buckingham blev snigmyrdet 23.8. 1628 i Portsmouth, da han var ved at gøre klar til et nyt angreb på La Rochelle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.