Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne Boleyn

Oprindelig forfatter KJVJ Seneste forfatter Redaktionen

H. Holbein d.y.s portrættegning forestiller måske Anne Boleyn, men eksperterne er i dag uenige om, hvorvidt det faktisk er hende.

H. Holbein d.y.s portrættegning forestiller måske Anne Boleyn, men eksperterne er i dag uenige om, hvorvidt det faktisk er hende.

Anne Boleyn, ca. 1507-19.5.1536, Henrik 8.s anden dronning. Anne Boleyn blev ca. 1526 kongens elskerinde, hvilket førte til hans skilsmisse fra Katarina af Aragonien og bruddet med Rom 1533. Parret blev hemmeligt viet 1533, og samme år fødte Anne en datter, den senere Elizabeth 1. Anne faldt i unåde, da hun ikke kunne levere en mandlig tronarving. Den 19.5.1536 blev hun halshugget i Tower, anklaget for utroskab og blodskam.

Hun ligger begravet i Chapel Royal of St Peter ad Vincula ved Tower of London. Det samme gør en anden af Henrik den 8.s koner som faldt i unåde, nemlig Katarina Howard, hans femte hustru. Hun blev som Anne Boleyn halshugget på Tower Green efter anklager om utroskab.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud J.V. Jespersen: Anne Boleyn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38289