Sherif, lokal embedsmand i den angloamerikanske del af verden. I England eksisterede embedet før den normanniske erobring i 1066. I århundredet efter var sheriffens administrative og retlige beføjelser i grevskaberne omfattende, men styrkelsen af den kongelige ret fra midten af 1100-t. beskar dem gradvis. I løbet af 1400- og 1500-t. blev sheriffen reduceret til nærmest at være en ceremoniel figur, men Sheriffs Act i 1877 pålagde sherifferne en række retsudøvende funktioner. Frem til dødsstraffens afskaffelse i 1965 var de ansvarlige for eksekvering af dødsdomme.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet sherif kommer af engelsk sheriff, af oldengelsk scīrgerēfa, af scīr 'distrikt, grevskab' og gerēfa 'foged, tilsynsmand'.
I USA vælges sheriffen i lokalområdet, normalt for 2-4 år ad gangen, hvor han er områdets øverste retsudøvende embedsmand. Sheriffens indtægter kan delvis bestå af afgifter på de funktioner, han varetager sammen med den vicesherif, han selv udpeger. De har politimæssig magt i kriminalretssager og kan udskrive civilbefolkningen til hjælp til opretholdelse af fred og sikkerhed.
Se også shire.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.