Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm 1. Erobreren

Oprindelig forfatter HBjOE Seneste forfatter Redaktionen

Vilhelm 1. Erobreren, William the Conqueror, Guillaume le Conquérant, ca. 1028-9.9.1087, konge af England fra 1066, hertug af Normandiet fra 1035. Vilhelm var søn af Robert 2. den Prægtige eller Djævelen og hans elskerinde, garverdatteren Herleva af Falaise, og derfor kaldtes han også Vilhelm Bastarden.

I de første år kæmpede den unge hertug og hans formyndere mod oprørske baroner, som de endeligt overvandt 1047 i Slaget ved Val-ès-Dunes. I de følgende 20 år udviklede Normandiet sig under Vilhelms ledelse til en af Europas stærkeste og mest effektivt styrede stater med en veludbygget administration, dygtige og loyale embedsmænd, en effektiv skatteudskrivning og et godt forhold til kirken. Det skadede ikke Vilhelms forhold til kirken, at der under hans regeringsperiode blev grundlagt 28 klostre i Normandiet. Så måtte de gejstlige se gennem fingre med, at han - imod ånden fra Cluny - blandede sig grundigt i de kirkelige forhold. Ifølge den samtidige Vilhelm af Jumièges var han "som de kærlige fædre, som tænker ikke så meget på deres børns ønsker, som på deres sande behov".

Lærde italienske gejstlige som Lanfranc og Anselm af Canterbury reformerede klosterlivet og skabte berømte lærde skoler. Vilhelm gjorde Caen til sin hovedresidens, hvor han opførte en borg og to pragtfulde klostre, Abbaye aux Hommes og Abbaye aux Dames, til sin egen og sin hustrus, Matildas (d. 1083), begravelser. Matilda var faster til dronning Edel, gift med den danske konge Knud 4. den Hellige.

Annonce

I 1066 var Vilhelm klar til at række ud efter Englands krone. I samarbejde med bl.a. sin halvbror, biskop Odo af Bayeux, udrustede han, som det ses på Bayeux-tapetet, en imponerende invasionsflåde, og i Slaget ved Hastings 14.10.1066 knuste han den engelske hær under kong Harald 2. Godwinson og kronedes snart efter til Englands konge. Herved skabte Vilhelm et dobbeltrige på begge sider af Den Engelske Kanal og blev sin tids mest succesrige og magtfulde hersker. Med brutale midler underlagde Vilhelm sig England, opførte borge som Tower i London, indsatte normanniske baroner på alle vigtige len og gejstlige embeder og lod dem alle aflægge personlig lensed til sig. I 1086-87 lod han al Englands jordegods, kvæg og skatteskyld optegne i den såkaldte Domesday Book.

Den samtidige Vilhelm af Poitiers skrev en krønike om kongen, der er oversat til dansk i 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bjørn: Vilhelm 1. Erobreren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180183