Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Plantagenet

Oprindelig forfatter Hybel Seneste forfatter Redaktionen

Plantagenet, (måske af lat. planta genesta 'gyvel'), engelsk kongeslægt. Dynastiet nedstammer fra formælingen af grev Geoffroy d'Anjou med kejserinde Mathilde, datter af Henrik 1. af England. Slægten sad på den engelske trone, fra Henrik 2. blev konge i 1154, til Richard 3. under Rosekrigene blev besejret på Bosworth Field i 1485. Plantagenet var formentlig grev Geoffroys øgenavn, men navnet blev oprindelig ikke brugt af hans efterkommere på den engelske trone. Historikere taler om huset Anjou eller det angevinske dynasti, dog fortrinsvis kun om de konger, der frem til og med Johan uden Land også var grever af Anjou. I mangel af bedre kalder historikerne deres efterkommere, især Edward 1., Edward 2. og Edward 3., Plantagenet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Hybel: Plantagenet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142545