Lanfranc, ca. 1010-1089, ærkebiskop af Canterbury fra 1070. Lanfrancs karriere indledtes i 1042 med optagelsen i benediktinerklostret Bec.

Hans ry som en af tidens største tænkere tiltrak hertugen af Normandiets opmærksomhed, og Lanfranc var snart en af den senere Vilhelm 1. Erobrerens nærmeste rådgivere. Som overhoved for den engelske kirke insisterede Lanfranc på præsternes cølibat og kirkens velsignelse forud for ægteskabet, men reformarbejdet fik aldrig lov til at kollidere med hans loyalitet over for kongemagten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig