Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John af Gaunt

Oprindelig forfatter CBVi Seneste forfatter Redaktionen

John af Gaunt, 6.3.1340-3.2.1399, hertug af Lancaster fra 1362, søn af Edward 3.

I faderens sidste år spillede John en ledende rolle i Hundredårskrigen, men nederlaget i Slaget ved Poitou 1376 gjorde ham upopulær, og under bondeoprøret i 1381 i England stod han i manges øjne som indbegrebet af den forhadte statsmagt.

Johns død og Richard 2.s konfiskering af hans formue åbnede vejen for, at Johns søn Henrik (4.) kunne sætte sig på tronen. Tilnavnet hentyder til hans fødested, Gent.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bo Vilhelmsen: John af Gaunt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101732