Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan uden Land

Oprindelig forfatter CBVi Seneste forfatter Redaktionen

Johan uden Land, John Lackland, 24.12.1167-19.10.1216, konge af England fra 1199, yngste søn af Henrik 2. Johans regeringstid var kendetegnet ved en serie af uheld, som begyndte med tabet af Normandiet i 1204. Bestræbelserne på at tilbageerobre grevskabet krævede alliancepartnere på kontinentet og skatteudskrivninger hjemme, og i en periode med et stærkt stigende prisniveau var det en strategi, som langt oversteg landets resurser. Johans mangel på popularitet forstærkedes af, at hans modstand mod Stephen Langton, pavens kandidat til besættelsen af bispesædet i Canterbury, førte til, at Innocens 3. i 1208 lagde England i interdikt og ekskommunikerede kongen personligt. Ved at hylde paven som sin lensherre vandt han en allieret i kampen mod Filip 2. August af Frankrig, men Slaget ved Bouvines i 1214 markerede det endelige sammenbrud for hans koalitionspolitik, og den ulmende uro i hjemlandet slog ud i egentlig borgerkrig. I sin svækkede position indvilligede Johan nu i en stærk begrænsning af sin økonomiske handlefrihed ved i 1215 at acceptere dokumentet Magna Charta. Innocens 3. frigjorde dog Johan fra hans løfter til magnaterne, og han var fortsat i gang med at kvæle oprøret, da han det følgende år døde. Tilnavnet Lackland refererer til, at Johan i modsætning til sine ældre brødre ikke straks ved sin fødsel modtog kontinentale godser af sin far.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bo Vilhelmsen: Johan uden Land i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101608