Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik 6.

Oprindelig forfatter CBVi Seneste forfatter Redaktionen

Henrik 6., Henry, 6.12.1421-22.5.1471, konge af England 1422-61 og 1470-71; søn af Henrik 5. og Katarina af Valois (1401-37). Henrik 6.s år ved magten var præget af afslutningen på Hundredårskrigen og begyndelsen på fejden mellem slægterne Lancaster og York, kendt som Rosekrigene. Han blev myndig i 1437, men allerede på det tidspunkt stod det klart, at den franske trone, som faderens erobringer havde stillet i udsigt, ikke længere var inden for rækkevidde. Henrik 6.s styre var præget af korruption og nepotisme, og da også Normandiet gik tabt i 1450, udviklede utilfredsheden sig til åbent oprør. Fra 1453 var kongen mentalt svækket, og i den efterfølgende magtkamp mellem hans hustru, Margrete af Anjou, og oppositionen, der var samlet omkring Richard, hertug af York, fungerede Henrik 6. mest af alt som kastebold mellem de forskellige fraktioner.

Efter Slaget ved Wakefield i 1460, hvor Richard af York faldt, blev Henrik 6. afsat, og den afdøde hertugs søn Edward (4.) opstillet som tronkandidat. En genopblussen af kampene i 1470 betød, at Henrik for en kort tid genindsattes som Englands konge. Slaget ved Tewkesbury det følgende år bragte dog Edward den endelige sejr, og Henrik blev sat i fangenskab og formentlig myrdet i Tower.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bo Vilhelmsen: Henrik 6. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90593