Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elizabeth Woodville

Oprindelig forfatter Hybel Seneste forfatter Redaktionen

Elizabeth Woodville, 1437-1492, engelsk dronning. Hun blev som enke med to sønner gift med Edward 4. i 1464. Ægteskabet vakte modstand i det regerende Yorkparti, fordi hun var af huset Lancaster, og fordi hun hjalp sine slægtninge til høje poster. Tre måneder efter Edwards død tilrev den afdøde konges bror, hertugen af Gloucester, sig i 1483 magten fra hendes søn, den 12-årige Edward 5., og satte sig på tronen som Richard 3. I 1487 blev Elizabeth af efterfølgeren, Henrik 7. (Tudor), tvunget til at trække sig tilbage til et kloster, hvor hun blev til sin død.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Hybel: Elizabeth Woodville i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183064