Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Isle of Wight

Oprindelige forfattere JBuO og KBri Seneste forfatter Redaktionen

Isle of Wight.

Isle of Wight.

Isle of Wight, britisk amt (county) og ø i Den Engelske Kanal SV for Portsmouth, adskilt fra hovedlandet af Solent-sundet; 381 km2, 138.300 indb. (2011). Newport midt på øen er det administrative center.

Geologien og landskabet er trods øens ringe størrelse meget varieret. Et tykt kalkstenslag løber som et højdedrag fra Culver Cliffs i øst til de tre særprægede kalkstensklipper, The Needles, der rejser sig 30 m over havet på vestkysten af Isle of Wight. Den nordlige del af øen er præget af skov, mens der på den sydligste del er endnu et kalkstenshøjdedrag. Kysten er især mod syd barsk og stejl, men har andre steder sandstrande og skovbevoksede skråninger helt ned til vandkanten.

Øen har et mildt klima, hvilket præger vegetationen, idet der bl.a. er vildtvoksende fuchsia, hortensia og rododendron.

Annonce

Den sejlbare flod Medina deler den nordlige del af øen i to; den har sit udspring ved Newport og udmunder i nord ved byen Cowes, som er øens vigtigste havneby, med færgeforbindelse til Southampton og internationalt kendt for sin årlige yachtregatta. Fra byen Ryde på øens nordkyst er der færgeforbindelse til Portsmouth, og herfra udgår også øens eneste eksisterende jernbanelinje til feriebyerne Sandown og Shanklin på øens østkyst.

Lige siden romertiden har øen været et yndet feriested, og bl.a. dronning Victoria havde sin sommerresidens, Osborne House, på øen, hvor hun døde i 1901. Turisme er øens hovederhverv, mens landbrug, bådeværfter samt handels- og servicesektoren også er af økonomisk betydning.

Englands bedst bevogtede fængsel, Parkhurst, ligger i Newport.

Historie

Isle of Wight var beboet allerede for ca. 70.000 år siden, og der er gjort adskillige fund fra bl.a. bronzealderen. I 43 e.Kr. indtog romerne øen og kaldte den Vectis. I folkevandringstiden kom germanske stammer, bl.a. jyder, til Isle of Wight, og øen var et selvstændigt kongerige indtil 661, da den indgik i Wessex; Isle of Wight var frem til 1000-t. ofte base for vikinger. De fleste af øens større byer blev grundlagt i tidlig middelalder. I 1377 blev bl.a. Newport ødelagt af franske tropper.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Busch Olsen, Kirsten N. Bridgwood: Isle of Wight i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99759