• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Shetlandsøerne

Oprindelige forfattere ABN, JS, PSkri og VPlum Seneste forfatter Redaktionen

Shetlandsøerne.

Shetlandsøerne.

Shetlandsøerne, Shetland Islands, britisk øgruppe i Nordsøen ca. 200 km nord for det skotske hovedland og ca. 200 km SØ for Færøerne, som øgruppen minder meget om; 1400 km2, 23.200 indb. (2011). Øgruppen omfatter over en strækning på 110 km fra nord til syd ca. 100 øer, hvoraf 17 er beboet. Hovedøen er Mainland med administrationsbyen Lerwick; de næststørste øer er Yell og Unst.

Natur. Klimaet er mildt pga. nærhed til Golfstrømmen i Nordatlanten, men med stærk og konstant blæst. Landskabet er præget af græsbevoksede lave bjerge med Ronas Hill på Mainland som højeste punkt (446 m). Kysterne er stærkt indskårne med fjorde (kaldet Voe), og i baglandet er der mange moser og små søer, men kun få træer. Fuglelivet er rigt.

Erhverv. Landbruget har traditionelt været baseret på små husmandsbrug med supplerende indkomst, bl.a. fra fiskeri og fårehold, samt vævning. På de stenede og vanskelige marker har der været dyrket korn til eget brug og lidt grøntsager samt foder. Fåreholdet er kendt for den meget fine uld, hvoraf der laves meget lette og varme sjaler, trøjer og tæpper. Dyreholdet omfatter også den lille, lavbenede og robuste shetlandspony. Fiskeriet omfatter især sildefangst, men også sej og torsk.

Annonce

Shetlandsøerne havde betydelig økonomisk og befolkningsmæssig tilbagegang efter 2. Verdenskrig, men i 1970 bremsede etableringen af offshore-aktiviteter i Nordsøen denne udvikling og skabte en række nye arbejdspladser. Fra oliefelter NØ for øerne, bl.a. Brent, kommer olien i rørledninger ind til den nordlige del af Mainland, hvor der ved Sullom Voe er bygget Europas største olieterminal med dybhavn, et af Vesteuropas største ingeniørarbejder i efterkrigstiden. Aktiviteterne har også øget miljøbelastningen med bl.a. risiko for olieudslip ved grundstødninger i de klippefyldte farvande.

Der er lufthavn på sydspidsen af Mainland med forbindelser til bl.a. Edinburgh og Aberdeen. Der er færgeforbindelse mellem øerne og til Aberdeen.

Historie

Spor efter beboelse går omkring 5000 år tilbage, og øerne har imponerende rester af bebyggelser fra bronzealderen og fremefter ved Jarlshof og Skotlands mest velbevarede forhistoriske forsvarstårn ved Mousa Broch. Vikingernes bosættelser fra 700-t. blev af afgørende betydning for øerne, og stednavne og sprog har stadig et stærkt nordisk præg. Fra 875 kom øerne under Norge som jarledømmet Hjaltland, og i de følgende århundreder blev de styret af nordiske jarler. Øerne fulgte i 1380 Norge ind i rigsfællesskabet med Danmark. I 1469 blev de pantsat til den skotske konge som sikkerhed for Christian 1.s medgift ved datteren Margretes bryllup med den senere skotske kong Jakob 3. Pantet blev aldrig indfriet, og Danmark afstod i 1590 endegyldigt Shetland, der ved den engelsk-skotske union i 1707 blev en del af Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Jørgen Sevaldsen, Peter Skriver, Viggo Plum: Shetlandsøerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158387