• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Renfrewshire

Oprindelige forfattere ABN, PSkri og VPlum Seneste forfatter Redaktionen

Renfrewshire, område og tidligere amt i det vestlige Skotland umiddelbart vest og syd for Glasgow. Området blev i 1975 indlemmet i Strathclyde Amt (county), men efter en forvaltningsmæssig reform i Skotland i 1997 med en ny enstrenget kommunestruktur og herunder nedlæggelsen af amtet Strathclyde udgør området nu kommunerne Renfrewshire (council area), 174.900 indb. (2011), og øst herfor East Renfrewshire, 90.600 indb. (2011). Begge kommuner indgår i Glasgows funktionelle bystruktur med et betydeligt arbejdskraftopland og har desuden en del industrier og kontorfunktioner; Glasgows lufthavn ligger her. Paisley er hovedbyen i Renfrewshire.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Peter Skriver, Viggo Plum: Renfrewshire i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150256