• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Loch Ness

Oprindelige forfattere BHan og LTho Seneste forfatter Redaktionen

Loch Ness, den største og nordligste sø i den skotske Glen Mor-forkastning, der deler højlandsregionen fra NØ til SV; 38 km lang; 56 km2. Via Den Kaledoniske Kanal er Loch Ness forbundet med både Nordsøen og Atlanterhavet. Søen indeholder med sin store dybde (indtil 240 m) den største mængde ferskvand i Storbritannien. Hvert år besøger ca. 350.000 turister søen for at se udstillingen om Loch Ness-uhyret.

Uhyret

Loch Ness uhyret som vi alle har set det.

Loch Ness uhyret som vi alle har set det.

Søslangen i Loch Ness blev kendt i 1933, da en skotsk avis omtalte iagttagelsen af et stort dyr, som d. 14. april havde plasket rundt i søens overflade. Loch Ness-uhyret er angiveligt siden set flere hundrede gange, og der er taget en række fotografier og film. Flere af disse har dog vist sig at være svindel. Sonarmålinger har påvist store bevægelige objekter dybt nede i søen. Dyret beskrives som 10-15 m langt, med lang hals og hale, lille hoved og fire luffer. Fra videnskabelig side betragtes Loch Ness-uhyret med skepsis. Det anses for at være fejlbestemmelser af kendte dyr, indbildning eller svindelnumre. En BBC-sponseret undersøgelse i 2003, hvor hele søen blev gennemundersøgt med sonar påviste ingenting, og det blev konkluderet, at uhyret er en myte. Loch Ness-uhyret er dog angiveligt blevet set siden år 565, og de tidligere sonarmålinger lader sig vanskeligt bortforklare. De forskellige teorier om uhyrets identitet har også mange svage punkter. Den mest populære, men også mindst sandsynlige, forklarer Loch Ness-uhyret som en bestand af nulevende svaneøgler. Se også kryptozoologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bente Hansen, Lars Thomas: Loch Ness i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117812