Dun Carloway Broch på Isle of Lewis, Ydre Hebrider. I Skotland opførtes kort før begyndelsen af vor tidsregning mængder af sådanne tårne, brochs, som stadig præger det skotske kulturlandskab. Disse tårne var ikke kun fæstninger, men gårde med stald nederst og beboelse på de øvrige etager. Her ved Dun Carloway ses tv. trappen inde i muren samt døråbningen til førstesalen, der havde trægulv; th. indgangen til bygningen. Dun Carloway fungerede som gård endnu i 1800-tallet.

.

Hebriderne er en øgruppe ved Skotlands vestkyst. Den består af ca. 500 øer, hvoraf færre end 100 er beboede; Det samlede areal er 7285 km2, og øerne havde i alt 46.300 indbyggere i 2011. Hebriderne deles i Ydre Hebrider og Indre Hebrider af stræderne North Minch og Little Minch.

Ydre Hebrider består primært af et gnejsgrundfjeld dannet under den kaledoniske foldning i Silur (ca. 500-400 mio. år før nu). På den sydlige del af den største ø, Lewis (1994 km2), når terrænet i Clisharn op i 800 meters højde. Øen er kendt for produktion af uld, som væves til Harris Tweed. Udvinding af olie har haft betydning for Ydre Hebrider, der havde 27.400 indbyggere i 2011.

Indre Hebrider havde 18.900 indbyggere i 2011. De hører administrativt under amterne Highland og Argyll and Bute og består især af tertiær basalt og kridt. Den største ø er Skye (1665 km2), der i den sydlige del er domineret af Cuillin Hills, som flere steder når op over 900 meters højde.

Hebriderne har stærkt eroderet grundfjeld samt stejle klippekyster med dybe fjorde. Klimaet er præget af Atlanterhavet og har kølige somre, milde vintre, rigelig nedbør samt hyppige storme. Landbrug er begrænset til lavlandet ud mod Atlanterhavet, hvor der i kalkholdigt sand dyrkes foderafgrøder, kartofler og grøntsager. På flere af øernes mange heder holdes får. Fiskeri spiller en stor rolle, specielt efter sild ved Lewis, men også efter laks og ørred i de mange floder.

Historie

Hebriderne blev nået af kristne missionærer i 500-tallet, men fra 700-tallet beherskede vikinger området. Her etablerede de et kongedømme, der nåede et betydeligt materielt og kulturelt niveau, før Alexander 3. af Skotland i Slaget ved Largs i 1263 besejrede Håkon 4. Håkonsson af Norge. Den lokale feudalherre fik herefter titlen Lord of the Isles; lenet kom imidlertid i 1493 under kronen, og titlen bæres nu af monarkens ældste søn.

Øerne var et eksotisk rejsemål for bl.a. Samuel Johnson og James Boswell i 1773. I 1785 udgav de A Journal of a Tour to the Hebrides, som inspirerede Mendelssohn til en koncertouverture fra 1832.

Politisk fred og indførelsen af kartoflen førte til en kraftig befolkningsvækst på øerne, hvilket senere betød, at mange emigrerede til Amerika. Efter 1886 greb regeringen gentagne gange ind for at beskytte småbrugerne mod ekspropriation og høje afgifter. Hebriderne er et yndet turistområde, og siden 1995 har en bro forbundet øen Skye med fastlandet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig