Culloden er navnet på et hedeområde ca. 10 km øst for Inverness i Skotland, hvor 9000 britiske soldater den 16. april 1746 under ledelse af hertugen af Cumberland besejrede 5000 skotter fra højlandet (jakobitter) anført af tronprætendenten Karl Edvard Stuart, bedre kendt som Bonnie Prince Charlie.

Slaget varede knap en time. De udmattede skotter mistede ca. 2000 mand, hvoraf mange sårede og flygtende blev dræbt efter slaget, mens de friske britiske troppers tab var små. Stuartslægten, som med slaget blev tilført et massivt nederlag, opgav herefter forsøget på at genvinde den britiske trone, og dermed var truslen om en katolsk konge i England overvundet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig