• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Storbritannien

Oprindelige forfattere CW og VPlum Seneste forfatter Redaktionen

Storbritannien, den største af De Britiske Øer og omkringliggende mindre øer, herunder Hebriderne, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Anglesey, Scillyøerne og Isle of Wight, i alt omfattende nationerne England, Wales og Skotland.

Storbritannien hedder på engelsk Great Britain, af latin Britannia Major, modsat latin Britannia Minor 'Lille Britannien' dvs. Bretagne i det nordvestlige Frankrig.

I daglig tale og i denne artikel er Storbritannien en kortform for den britiske stat omfattende unionen mellem England som den centrale enhed, Wales, Skotland og Nordirland med det formelle navn Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Under Det Forenede Kongerige hører formelt også en række oversøiske besiddelser (dependent territories) samt crown dependencies, som alle omtales selvstændigt andetsteds i værket og ikke i denne artikel.

Endvidere kan der henvises til artiklerne om Nordirland, Skotland og Wales.

Annonce

Storbritannien (Landefakta)
25633178.601.png25658534.601.png
Dansk navnStorbritannien, Det Forenede Kongerige (formelt)
Lokalt navnUnited Kingdom of Great Britain and Northern Ireland (UK)
Engelsk navnUnited Kingdom
Areal242.525 km2
Indbyggertal (2011)63.181.000
HovedstadLondon
Sprogengelsk (off.), walisisk, irsk, skotsk, andre
Befolkninghvide 87%, indere 1,5%, pakistanere 1%, afrocaribiere 1%, afrikanere 0,5%, andre 9%
Religionanglikanere 44%, presbyterianere 5%, metodister 2%, katolikker 10%, ortodokse 1%, andre kristne 4%, muslimer 3%, hinduer 1%, sikher 1%, jøder 1%, andre el. ingen 28%
Møntenhedpund
MøntkodeGBP
Nationalitetsmærke til bilerGB
Nationalitetsmærke til flyG
Internetdomænenavn.uk
BNP pr. indb. (2015)44.118 $
Middellevetid (2007)mænd 76 år, kvinder 81 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2013)0,892
Indeks for levevilkår (position)14

Storbritannien og Nordirland er et kongerige i NV-Europa på De Britiske Øer i Nordatlanten, adskilt fra kontinentet af Den Engelske Kanal og Nordsøen. Centralt i verdenshistorien de seneste 300 år står Storbritannien, der tidligt industrialiseredes med baggrund i teknologiske landvindinger og en rigdom, knyttet til opbygningen af Det Britiske Imperium med en række kolonier og besiddelser. Storbritannien blev en økonomisk, industriel, politisk og kulturel stormagt. Denne position blev delvis fastholdt til trods for afkoloniseringen igennem 1900-t. og store strukturelle omstillingsproblemer i unionens industri og arbejdsmarked, senest betinget af globaliseringen i begyndelsen af 2000-t. Engelsk sprog har en fremtrædende position i verden, bl.a. som officielt sprog i en række lande, og den økonomiske orientering fra de tidligere kolonier er i aftagende omfang rettet mod Storbritannien, ligesom der i andre sammenhænge er tilknytninger, bl.a. i forbundet Commonwealth of Nations.

Politisk har Storbritannien præget omverdenen, fx med parlamentarismen og sit parlamentariske system. Det britiske retssystem common law indgår som element i en række lande, og idéhistorisk har fx liberalismen sin rod i Storbritannien. Unionen har fra begyndelsen af 2000-t. antaget en løsere sammenknytning med en højere grad af selvstyre i Nordirland, Skotland og Wales.

Ved en folkeafstemning i 2016 vedtog den britiske befolkning, at Storbritannien skal melde sig ud af EU (Brexit). Afstemningsresultatet udløste chokbølger såvel indenlands som internationalt. Der er blevet sået tvivl om, hvorvidt Skotland og måske også Nordirland fortsat ønsker at være del i et Storbritannien, som står uden for EU.

Fakta om de fire nationer
areal (km2)befolkning (mio., 2001)indb./km2
England130.43249,14377
Skotland77.1675,1264
Wales20.7662,9140
Nordirland14.1601,68122

Nationalflag

Storbritanniens flag, kendt som Unionsflaget eller Union Jack, blev indført i sin nuværende form i 1801. Læs mere om Storbritanniens nationalflag.

Geografi

Storbritannien er et tætbefolket land; der er mange storbyer og mellemstore byer; ikke desto mindre findes også storslået og bjergegne. Læs mere om Storbritanniens geografi.

Sprog

Det officielle sprog i hele Storbritannien er engelsk. Derudover tales flere gæliske sprog. Læs mere om Storbritanniens sprog.

Religion

Religionen i Storbritannien er overvejende protestantisk; dog spiller flere retninger betydelige roller i samfundet. Læs mere om Storbritanniens religion.

Forfatning og politisk system

Storbritannien er et konstitutionelt monarki og parlamentarisk demokrati. Læs mere om Storbritanniens forfatning og politiske system og om Storbritanniens politiske partier.

Økonomi

Storbritannien regnes for verdens femtestørste økonomi. Læs mere om Storbritanniens økonomi.

Sociale forhold

Det britiske socialsystem består hovedsagligt af et statsbaseret sundhedssystem og en række kontantydelser. Læs mere om Storbritanniens sociale forhold.

Sundhedsforhold

Middellevetiden var i 1997 74,8 år for mænd og 79,9 for kvinder.Læs mere om Storbritanniens sundhedsforhold.

Forvaltning

Mange beføjelser er gennem de seneste år blevet overført til regionale myndigheder og forsamlinger i Skotland og Wales. Læs mere om Storbritanniens forvaltning.

Retssystem

Storbritannien har ikke en nedskrevet forfatning, idet forfatningen beror dels på sædvaneret, dels på enkeltstående love, dels på dommerskabte regler. Læs mere om Storbritanniens retssystem.

Militær

Storbritannien har et tilpasningsdygtigt militær, som desuden omfatter ubådsbaserede kernevåben. Læs mere om Storbritanniens militær.

Fagbevægelse

Fagbevægelsen i Storbritannien anses for at være den ældste i verden, og den har været et forbillede for en lang række lande. Læs mere om Storbritanniens fagbevægelse.

Uddannelse

Det offentlige uddannelsessystem i England, Wales, Skotland og Nordirland rummer mange fællestræk. Læs mere om Storbritanniens uddannelsessystem.

Biblioteker og arkiver

De tidligste biblioteker var knyttet til klostre og klosterskoler. Læs mere om Storbritanniens biblioteker og arkiver.

Massemedier

De britiske massemedier er blandt verdens førende. Læs mere om Storbritanniens massemedier.

Billedkunst

Den britiske kunst beskrives fra tidlig middelalder til i dag. Læs mere om Storbritanniens billedkunst.

Kunsthåndværk og design

Storbritannien er førende inden for design. Læs mere om Storbritanniens kunsthåndværk og design.

Arkitektur

Britisk arkitektur fra middelalderen til i nutiden. Læs mere om Storbritanniens arkitektur.

Litteratur

Læs mere om britisk litteratur fra tidlig middelalder til i dag.

Teater

Storbritannien har siden middelalderen markeret sig stærkt på teaterområdet. Læs mere om Storbritanniens teater.

Film

Storbritannien er en betydelig filmnation. Læs mere om Storbritanniens film.

Den britiske kriminalgenre

Britisk kultur har en særlig tradition for kriminalfiktion, der har præget både litteratur, film og tv. Læs mere om den britiske kriminalgenre.

Dans

Storbritannien har en lang ballethistorie, og der er adskillige førende dansekompagnier. Læs mere om britisk ballet. Inden for folkedans har landet en gammel og livskraftig tradition. Læs mere om britisk folkedans.

Musik

Storbritannien har en glorværdig musikalsk tradition, der udviser en vis uafhængighed af udviklingen i resten af Europa. Læs mere om Storbritanniens kunstmusik, populærmusik og folkemusik.

Sport

Sport spiller en stor rolle i britisk kulturliv. Læs mere om sport i Storbritannien.

Køkken

Der er regionale britiske madtraditioner, men også påvirkninger udefra. Læs mere om Storbritanniens køkken.

Forhistorie

De ældste fund er ca. 1/4 mio. år gamle og stammer fra Kent's Cavern i Devon. Læs mere om Storbritanniens forhistorie.

Historie

Storbritanniens egentlige historie begynder med den romerske erobring i det 1. årh. f.Kr. Læs mere om Storbritanniens historie.

Regenter

Se en liste over Storbritanniens regenter. En liste over regeringsledere findes her.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Wulff, Viggo Plum: Storbritannien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165363