• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Saint Albans

Oprindelige forfattere JS og POErs Seneste forfatter Redaktionen

Saint Albans, St. Albans, by i Hertfordshire, England ved floden Ver; ca. 57.800 indb. (2011). Saint Albans var oprindelig en keltisk bebyggelse, som umiddelbart efter romernes erobring af Britannia fik status af romersk municipium under navnet Verulamium. Herfra er bevaret monumentale rester, bl.a. af et romersk teater.

Byens betydning i middelalderen byggede på det benediktinerkloster, der blev oprettet ca. 793 til ære for den kristne martyr Alban. 1077 påbegyndtes en stor normannisk klosterkirke, der blev udvidet i 1200- og 1300-t. i gotisk stil samt i 1800-t.; i 1877 blev den ophøjet til katedral. I nyere tid er Saint Albans bl.a. kendt som centrum for trykkeriindustrien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Sevaldsen, Peter Ørsted: Saint Albans i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154442



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Saint Albans Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik