Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Iona

Oprindelig forfatter JBuO Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/13318/=ud_a_144449.mp3?revision=1

Iona, ø ved Skotlands vestkyst i øgruppen Indre Hebrider, regionen Strathclyde; 177 indb. (2011). I 563 grundlagde den irske missionær Columcille (Skt. Columba) et klostersamfund på øen, hvorfra munke indledte kristningen af Skotland og Northumbria. Indtil vikingernes hærgninger fra ca. 800 svækkede klosteret, var Iona et vigtigt åndeligt centrum, og det menes, at Book of Kells er skrevet og illumineret her.

Et antal store, rigt ornamenterede stenkors på kirkegården er de eneste mindelser om det første kloster, på hvis grund der omkring 1200 anlagdes et benediktinerkloster, der dog kun fik lokal betydning. Store dele af dette kloster er bevaret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Busch Olsen: Iona i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99119