Carlisle, by i NV-England ved floden Eden og nær grænsen til Skotland; 75.300 indb. (2011). Carlisle rummer guildhall (lavshus) fra 1300-t. og rådhus fra 1717. Industrien omfatter tekstil, konfektion og fødevarer.

I 1.årh. e.Kr. anlagde romerne et fort på stedet, der udvikledes til en civil bosættelse. Byen blev senere ødelagt af vikingerne, men genopbygget af Vilhelm 2. Rufus i 1092. Denne strategisk vigtige fæstningsby ved den skotske grænse blev bispesæde i 1133 og købstad i 1353. Carlisle var fra 1700-t. en betydelig tekstilby og efter 1830 et vigtigt jernbaneknudepunkt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig