Cambridge. King's College Chapel, opført 1446-1515, er et hovedværk inden for engelsk sengotik. Fotografi fra 2006.

.

Cambridge, engelsk universitetsby ved floden Cam 80 km nord for London; 123.900 indb. (2011).

Cambridge blev grundlagt i romertiden ved et vadested over floden Cam, hvor fire veje mødtes. I 1200-t. fik byen privilegier og blev marked for det omgivende, marsklignende landbrugsområde. Universitetet oprettedes på samme tid og kom snart til at dominere byen. Velstående donatorer skænkede store jordegodser til oprettelsen af universitetskollegier: Peterhouse (1284), Clare (1326/38), Pembroke (1347), Gonville and Caius (1348/1557), Trinity Hall (1350), Corpus Christi (1352), King's (1441), Queens' (1446) osv. Dygtige arkitekter skabte en række af de fornemste bygningsværker i engelsk arkitekturhistorie. Berømtest er det mægtige King's College Chapel (1446-1515) med sine viftehvælv og glasmalerier, et af den engelske sengotiks hovedværker.

Byens historiske centrum er stort set intakt. Bybilledet præges af kollegiernes store bygningskomplekser med velplejede have- og parkanlæg. Langs flodens østlige bred ligger de ældste kollegier med front ind mod byen, mens bagsiden ud mod floden omfatter plæner og enge, hvor man stadig kan se fritgående køer. Originale broer forbinder de enkelte kollegier med deres sportsanlæg — og moderne lejlighedskomplekser — på den anden side af floden.

Alle de gamle kollegier har egne biblioteker med vigtige bog- og manuskriptsamlinger. Et fælles universitetsbibliotek, Cambridge University Library, blev grundlagt i 1444 og fik i 1709 status som pligtafleveringsbibliotek ved siden af British Library (London) og Bodleian Library (Oxford). Biblioteket, der nu har til huse i en imposant funkisbygning fra 1930'erne, rummer rige manuskript- og arkivaliesamlinger, bl.a. verdens største Charles Darwin-arkiv. Til universitetet hører også Fitzwilliam Museum (1816) med store samlinger af malerier, kunsthåndværk, mønter og medaljer.

Med omkring 1/5 af indbyggerne præger universitetets lærere og studenter atmosfæren i byen. Universitetet har betydet, at antallet af arbejdspladser inden for industri- og serviceerhverv steg i 1990'erne. Især som følge af universitetets stærke position inden for naturvidenskabelig forskning opstod der i 1900-t. en højteknologisk industri i omegnen af Cambridge.

University of Cambridge

University of Cambridge oprettedes omkring år 1200, en anelse senere end universitetet i Oxford. Indtil 1800-t. havde England kun de to universiteter, som derfor har sat afgørende præg på engelsk videnskab og kultur. Et særligt træk ved universiteterne i Cambridge og Oxford er organiseringen af lærere og studenter i kollegier, colleges. De gamle kollegier ejer store jordbesiddelser og opretholder endnu talrige traditioner fra den tid, da kollegiernes lærere (the fellows) boede sammen under ledelse af en master.

De 31 kollegier indgår i universitetet på linje med fakulteter og institutter. Med egne faste lærere, forskere og studerende inden for et bredt fagspektrum fungerer hvert kollegium som en selvstændig læreanstalt. De enkelte kollegier står for vejledningen af deres egne studerende.

En række berømte forskere fra humanisten Erasmus over fysikeren Newton til filosoffen Wittgenstein har været tilknyttet universitetet. Traditionelt har Cambridge især været førende inden for naturvidenskabelig forskning. Det var i Cambridge, Niels Bohr i årene 1911-13 udførte den forskning, der førte frem til hans epokegørende teorier inden for atomfysikken.

Cambridge University er et højt estimeret universitet, der tiltrækker studerende og forskere fra hele verden. Universitetet har ca. 9100 ansatte (2011) og ca. 19.000 studerende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig