Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

York

Oprindelige forfattere ABN, BHan, GWith, JoyPe og MeHa Seneste forfatter Redaktionen

York, by i Midtengland; 152.800 indb. (2011). York ligger ved floden Ouse og har via denne adgang til Nordsøen. Med udbygningen af jernbanenettet i 1800-t. blev York trafikknudepunkt for Nordøstengland. Byen har en bred vifte af industri, fra produktion af jernbanevogne til chokolade. Yorks historie samt den middelalderlige bykerne er baggrunden for en betydelig turisme, som i dag er et vigtigt erhverv. Universitetet fra 1963 ligger uden for byen.

Arkitektur og museer.

Den gamle bydel med små, krogede gader og mange bindingsværkshuse omgives af en delvis velbevaret bymur fra 1300-t. Domkirken York Minster (Saint Peter) er arealmæssigt Englands største middelalderkirke og viser alle den engelske gotiks forskellige faser fra ca. 1220 (tværskibet) til de tre mægtige tårne fra 1400-t.; krypten er fra 1100-t., kapitelhuset fra sidste halvdel af 1200-t. Kirken er berømt for sine mange glasmalerier fra 1100-1500-t., bl.a. Five Sisters Window fra ca. 1250. Rester af benediktinerklostret Saint Mary er fra 1100-t. I Jorvik Viking Centre (åbnet 1984) udstilles fund fra udgravningen i Coppergate, som giver et detaljeret billede af dagligliv i vikingebyen. Blandt byens museer er jernbanemuseet National Railway Museum og City Art Gallery med samlinger af kunst og kunsthåndværk.

Historie

I begyndelsen af 70'erne e.Kr. anlagde romerne her en legionslejr, Eboracum, som forblev hovedlejren i området, indtil romerne trak sig tilbage i begyndelsen af 400-t.; den måtte dog flere gange genopbygges efter ødelæggelser. Den civilbosættelse, der opstod i tilknytning til lejren, blev i 200-t. ophøjet til koloni. To romerske kejsere, Septimius Severus og Constantius 1., døde i Eboracum i hhv. 211 og 306.

Annonce

I 600-t. blev York hovedstad og ærkebispesæde i det angelsaksiske kongerige Northumbria. Byen blev et center for europæisk lærdom, og 778-781 ledede Alcuin den berømte katedralskole.

I 867 erobrede danskerne York, som de kaldte Jorvík. Om danske og norske vikingers påvirkning af Yorks kultur minder bl.a. de mange gadenavne med suffikset "gate" (fra oldnord. gata). Byen var hovedstad i et vikingekongerige, der ophørte med angelsaksernes fordrivelse af Erik 1. Blodøkse i 954.

York, der på dette tidspunkt var Englands største by efter London mht. både økonomi og befolkningstal, overgav sig til Vilhelm 1. Erobreren i 1068, men et oprør året efter forårsagede et hævntogt og store ødelæggelser. Byen kom dog hurtigt på fode og trivedes som center for uldhandelen med det øvrige Europa; en velstand, der bl.a. ses i Yorks mange middelalderlige kirker. Byen fungerede i 1200-1300-t. som base for de engelske kongers felttog mod Skotland. Da handelen aftog, var Yorks guldalder forbi ca. 1500. I 1800-t. blev York et jernbaneknudepunkt, men derudover ikke voldsomt berørt af industrialiseringen før i 1900-t., en vigtig årsag til, at York i dag kan fremvise mange interessante byarkæologiske fund fra såvel romertid, angelsaksisk tid og vikingetid som normannertid og middelalder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Bente Hansen, Gertrud With, Joyce Pedersen, Merete Harding: York i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183654