Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harwich

Oprindelige forfattere ABN, PSkri og VPlum Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/11755/=ud_a_35874.mp3?revision=3

Harwich, havneby i Sydøstengland på sydsiden af floderne Stour og Orwells brede fælles udløb i Nordsøen 110 km nordøst for London; 19.700 indb. (2011). Harwich har containerhavn som dog er mindre end Felixstowe umiddelbart nord for Harwich.

I kraft af togforbindelse direkte til London er Harwich storbyens færgehavn til Nordsølandene og har bl.a. forbindelse til Holland, Tyskland og Sverige; forbindelsen til Esbjerg blev oprettet i 1875, men indstilledes i 2014.

I 885 tabte danerne et søslag til Alfred den Store ud for Harwich.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Peter Skriver, Viggo Plum: Harwich i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89232