Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hartlepool

Oprindelige forfattere ABN, PSkri og VPlum Seneste forfatter Redaktionen

Hartlepool, havneby i NØ-England 14 km nord for Middlesbrough; 88.900 indb. (2011). Den gamle bydel med bl.a. kirken Saint Hilda fra 1100-t. ligger på en halvø af kalk omkring en naturlig havn. I sidste halvdel af 1800-t. opførtes West Hartlepool med nye havnefaciliteter til eksport af kul til bl.a. Danmark og senere af jern- og stålprodukter. Det sidste stålvalseværk i denne typisk victorianske arbejderbydel lukkede 1980.

Siden 1981 har en del af Hartlepool været frizone med støtteordninger til investeringer. Nye letindustrier, bl.a. fra SØ-Asien, har åbnet afdelinger her, fx tekstil- og elektronikvirksomheder med fortrinsvis lavtlønnet kvindelig arbejdskraft.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Peter Skriver, Viggo Plum: Hartlepool i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89186