Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ely

Oprindelige forfattere ABN, LK-H og PKN Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/7692/=ud_a_35852.mp3?revision=3

Ely, by i England 24 km NØ for Cambridge; 20.300 indb. (2011). Byen skyder op over de inddæmmede områder (Fens) ved floden Ouse. Nær hovedvej A10 ligger Ely Business Park, som huser mange højteknologiske virksomheder, fx Dako Diagnostics. Ely har et berømt lørdagsmarked, men byens hovedattraktioner er Oliver Cromwells hus og domkirken, som kan ses viden om i det flade landskab.

Et benediktinerkloster blev grundlagt i 970 som afløsning for det oprindelige kloster fra 673, og i 1083 blev grunden lagt til den store domkirke. Skibet med træloft påbegyndtes ca. 1090 i romansk normannisk stil, og det 66 m høje vesttårn er opført efter en sammenstyrtning i 1322. Forhallen og den østlige del af koret fra ca. 1240 er i tidlig gotik (Early English), mens oktogonen over korsskæringen samt Lady Chapel er bygget ca. 1320-50 i pragtfuld højgotisk stil.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Lone Krogsgaard-Hansen, Peter Kühn-Nielsen: Ely i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70182