Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Birmingham

Oprindelige forfattere JRR, PSkri og VPlum Seneste forfatter Redaktionen

Birmingham, Englands næststørste by, 1,09 mio. indb. (2011). Byen indgår i West Midlands' tætte netværk af byer, som er vokset næsten sammen og i alt rummer 2,5 mio. indb. Birminghams indbyggertal faldt med 15% i perioden 1971-91, men er siden steget igen. Befolkningen er sammensat; pakistanere, indere og caribiere er dominerende grupper blandt indvandrerne.

Birmingham er Englands vigtigste industriby; en talemåde siger, at "i Birmingham produceres alt fra synåle til dampmaskiner". Den er præget af masseproduktion af forbrugsgoder; fx biler (MG Rover, Jaguar) og eludstyr (Lucas). Inden for fødevareindustrien er Cadbury-Schweppes (chokolade og sodavand) størst. Flere industrikoncerner har hovedkvarter i byen, bl.a. den kemiske koncern ICI og dækfabrikken Dunlop i bydelen Fort Dunlop.

Siden 1970'erne er industriens betydning dog faldet i forhold til servicesektoren. Birmingham er således et vigtigt handelscentrum, især omkring bymidtens handelsområde, Bull Ring. Her findes to indkøbscentre, bl.a. det futuristiske Bullring, som er Storbritanniens travleste indkøbscenter.

Annonce

Bymidten er præget af høje kontorbygninger og omgivet af store veje. Kun få ældre bygninger er tilbage, bl.a. rådhuset (1834), og nogle få stille sidegader; byen blev stærkt ødelagt under 2. Verdenskrig. I 1960'erne blev bymidten saneret, og i udkanten skød nye betonbyggerier op. Birmingham har store områder med rækkehuse, der nogle steder er af solid kvalitet, men i flere bydele er nedslidte og veksler med nye betonkomplekser af dårlig kvalitet. Disse bydele, fx Handsworth i den nordvestlige del, plages af sociale problemer, arbejdsløshed og racespændinger; mod nordøst findes nyere velhaverområder, fx Sutton Coldfield.

En ny bydel er vokset frem 16 km øst for Birminghams centrum. Her ligger National Exhibition Center (NEC), som er Englands nationale udstillings- og konferencecenter fra 1976, med station, god motorvejsforbindelse og desuden tæt på en international lufthavn. NEC, der er blandt de ti største i verden og årligt besøges af 3 mio. mennesker, blev placeret her efter hård konkurrence med London.

Birmingham har to universiteter, Birmingham (1900) og Aston (1966), begge med forskerpark, der tiltrækker nye højteknologiske industrier. Den har industrihistorisk museum (Museum of Science and Industry), kunstmuseum, internationalt konference-og kulturcenter (1991) nær rådhuset, flere teatre samt et symfoniorkester.

Historie

Manglende adgang til flodtransport bremsede Birminghams udnyttelse af omegnens kul og jern, men kanalbyggeri i 1700-t. og jernbanen fra 1838 satte fart i metalindustrien; industrielle pionerer som James Watt og M. Boulton (1728-1809) arbejdede i byen. I 1801 var Birmingham Englands fjerdestørste by, men den blev først repræsenteret i Parlamentet i 1832. I 1889 fik den som den første engelske by kongeligt privilegium som city uden at være anglikansk bispesæde; det kom først i 1905. Joseph Chamberlain, der ligesom sønnen Neville var byens borgmester og parlamentsmedlem, gjorde i 1870'erne Birmingham til en mønsterby, symboliseret ved Council House (1874-81) med det 49 m høje klokketårn "Big Brum".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Rahbek Rasmussen, Peter Skriver, Viggo Plum: Birmingham i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47564