Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sevilla

Oprindelige forfattere Aaris, JoeJe, LAa, MeHa og Munk Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/25742/=ud_a_44949.mp3?revision=1

Sevilla, provins i Andalusien i Sydspanien; 14.001 km2, 1.811.177 indb. (2005). Provinsen gennemskæres fra NØ til SV af floden Guadalquivir; det lavtliggende terræn omkring floden bliver mod SV ved flodmundingen til et 420.000 ha stort marskområde, Las Marismas, der er adskilt fra havet af en vandreklit.

Provinsens klima er kontinentalt med milde vintre og hede somre. Her dyrkes især hvede, majs og oliven, mens mindre jordbrug med kunstvanding vægter produktion af grøntsager og frugt. Industrien er koncentreret omkring provinshovedstaden af samme navn.

Sevilla by

er hovedstad for provinsen og for den autonome region Andalusien og er Spaniens fjerdestørste by; 704.154 indb. (2005). Byen ligger ved floden Guadalquivir ca. 100 km fra udmundingen i Cádizbugten. Byen er et vigtigt kommercielt og trafikalt knudepunkt med bl.a. international lufthavn og en stor indlandshavn. Sevilla var 1992 vært for Verdensudstillingen, og et veludbygget vej- og banenet forbinder derfor i dag Sevilla by med Madrid (højhastighedstog) og det øvrige Spanien.

Annonce

Industrien er flerstrenget med fly- og maskinfabrikation, kemisk og keramisk industri, levnedsmiddel-, tekstil- og porcelænsindustri. Også turismen spiller en væsentlig rolle; bl.a. tiltrækkes mange turister af den årlige påskeprocession og den i april afholdte spektakulære byfest Feria de Abril.

Arkitektur

Byens gamle tætbyggede kvarter, Santa Cruz, fremstår som en labyrint af smalle gader og byrum i et uensartet mønster af karakteristiske hvide mauriske huse med indre gårdrum (patio).

Et af byens fornemste bygningsværker er det mauriske slot Alcázar, påbegyndt 1181 og ombygget i mudéjarstil i 1300-t.

Den femskibede katedral Santa Maria de la Sede (påbegyndt 1402) i flamboyant gotisk stil med mauriske træk er en af verdens største gotiske kirkebygninger; den erstattede en maurisk moské, hvis minaret fra 1184-96 i 1500-t. blev ombygget til klokketårn, La Giralda.

Børshuset Casa Lonja, opført 1582-89 af Juan de Herrera, er i renæssancestil. Leonardo de Figueroa og hans familie (aktive 1680-1730) var skabere af barokstilen i byen, fx Hospital de los Venerables Sacerdotes (1697).

Tobaksfabrikken, et stort barokkompleks fra 1700-t. og berømt fra Georges Bizets opera Carmen, rummer i dag universitetet (grdl. 1502). Sevilla bindes sammen af mange grønne anlæg og parker.

I anledning af verdensudstillingen EXPO i Sevilla i 1992, der blev placeret på den kunstigt anlagte ø Cartuja, gennemførtes en omfattende byfornyelse og forbedring af infrastrukturen i form af en ny jernbanelinje, motorveje, broer (Alamillobroen) samt restaurering af offentlige bygninger og udbygning af hotelfaciliteter. Bl.a. anlagdes banegården Santa Justa, opført 1991 af Antonio Cruz (f. 1948) og Antonio Ortiz (f. 1947), og J.R. Moneos lufthavn San Pablo (1991).

Historie

Sevilla, antikkensHispalis, var oprindelig en iberisk bosættelse. I 45 f.Kr. ophøjede Cæsar den til romersk koloni under navnet Julia Romula; senere blev den administrationscenter i provinsen Hispania Baetica. Efter romertiden var byen under skiftende herredømme for i 713 at blive indtaget af araberne.

Arabernes Isvilia voksede hurtigt og blev den største by i al-Andalus, det arabiske Spanien. Efter Córdobakalifatets opløsning splittedes al-Andalus i en række småkongedømmer, og med hjælp fra almoraviderne blev Sevilla hovedbyen i al-Andalus og en blomstrende handelsby. Under almohaderne blev kristne og jøder kortvarigt fordrevet fra byen i midten af 1100-t.

I 1248 erobredes Sevilla af Ferdinand 3. af Castilien. Efter en opstand i 1264 blev jøder og muslimer fordrevet fra byen, der blev genbefolket med kristne. I den følgende tid oplevede byen en tilbagegang, som blev forstærket af pesten i midten af 1300-t. og et jordskælv i 1356. I 1481 blev Sevilla det første hjemsted for den spanske inkvisition.

Byen genvandt siden sin position pga. søfarten og handelen med Amerika, og befolkningstallet nåede i 1588 op på 122.000. I 1503 oprettedes hovedkontoret for monopolhandelen med kolonierne, og størstedelen af det sølv og guld, der hjembragtes, udmøntedes i Sevilla. I byen dannedes i 1809 den militære overkommando, der erklærede Napoleon 1. Bonaparte krig, og her planlagdes den såkaldte Septemberrevolution, der i 1868 tvang Isabella 2. i eksil.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris, Jørgen Jensen, Lars Aaris, Merete Harding, Jens Peter Munk: Sevilla i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158072