Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cádiz

Oprindelige forfattere Aaris, JStr og LEHe Seneste forfatter sthornval

/@api/deki/files/4052/=ud_a_293524.mp3?revision=1

Cádiz, provins i Sydspanien, der foruden et område mellem Atlanterhavet og Middelhavet omfatter byen Ceuta på nordspidsen af den marokkanske kyst; 7385 km2, 1.180.817 indb. (2005).

Cádiz er især kendt for sin berømte "sherrytrekant", et lille kalkrigt område i den vestlige del med de to vigtige sherrybyer Jerez de la Frontera og Sanlúcar de Barrameda. I provinsen dyrkes korn, oliven og citrusfrugter, og fra havnene fiskes både i Atlanterhavet (sardiner, tun, mulle og torsk) og i Middelhavet (ansjos, makrel og hvilling).

Byen Cádiz

by i Sydspanien 100 km SV for Sevilla; 131.812 indb. (2005) – en affolkning på mere end 20.000 siden 1995. På grund af arbejdsløshed fraflytter især unge mellem 18 og 30 år byen og emigrerer til andre dele af Spanien, hovedsagelig Madrid og Castellón.

Annonce

Cádiz er en vigtig havneby ved Cádizbugten. Den blev i 1500-t. udnævnt til Spaniens sherryhavn, hvorfra man udskibede vintønder til England. Det vigtigste erhverv er bådebyggeri.

Cádiz udgør sammen med byen San Fernando et industricenter, der bl.a. producerer tekstil, glas og keramik samt øl, kaffe, kakao, sukker og papir.

De ældste monumenter i Cádiz er bymurene fra 1500-t. Oratoriet San Felipe Neri (1719) udgjorde oprindelig byens domstole.

Historie

Cádiz hed i antikken først Gadir (fønikisk 'borg'). Byen blev ifølge traditionen grundlagt ca. 1100 f.Kr. som fønikisk (se Fønikien) koloni fra Tyros på en ø, der nu er landfast. Det ældste udgravede materiale stammer dog fra 770 f.Kr. Fra ca. 500 f.Kr. var byen underlagt Karthago. I Gadir lå en af de berømteste helligdomme i antikken, templet for Melkart, der i romertiden dyrkedes som Hercules.

Romerne erobrede byen i 206 f.Kr., og den blev en af de vigtigste og største byer på Den Iberiske Halvø, nu under navnet Gades. Denne position skyldtes en vigtig havn, et frugtbart opland, fiskeindustri og handel. Byen sygnede hen i 300-t. e.Kr.

Den økonomiske stagnation fortsatte i de følgende århundreder under det vestgotiske og det arabiske herredømme. Den første kristne generobring af Cádiz fandt sted i 1248, men byen gik hurtigt tabt igen og blev først i 1263 endeligt erobret af Alfonso 10. den Vise. Samme år ophøjedes Cádiz til bispesæde.

Efter Amerikas opdagelse 1492 etableredes i begyndelsen af 1500-t. en institution i Cádiz for handelen med de oversøiske kolonier, Casa de Contratación, og en kraftig opblomstring fulgte. I slutningen af 1500-t. blev Cádiz gentagne gange angrebet af engelske pirater, der udplyndrede og delvis afbrændte byen; Francis Drake hærgede Cádiz i 1587.

I 1720 fik Cádiz overdraget Sevillas handelsprivilegier og fik dermed stigende betydning. Efter Napoleon 1.'s besættelse af størstedelen af Spanien i 1808 afholdt det uafhængige Spanien i 1810 en parlamentsforsamling i Cádiz, som førte til vedtagelsen af den liberale forfatning af 1812. I 1868 indledtes opstanden mod dronning Isabella 2. af flådeafdelingen i Cádiz. Da Spanien 1898 efter krigen med USA mistede sine sidste oversøiske kolonier, gik det igen tilbage for handel og søfart og dermed for byen Cádiz.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris, John Strange, Lotte Emilie Hertz Büchert: Cádiz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53397