Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bilbao

Oprindelige forfattere Aaris, Folke og JoeJe Seneste forfatter Redaktionen

Guggenheim Museet i Bilbao ved bredden af Nervión-floden. Foto fra 2011.

Guggenheim Museet i Bilbao ved bredden af Nervión-floden. Foto fra 2011.

Bilbao, baskisk Bilbo, hovedstad i den baskiske provins Vizcaya 10 km fra den spanske nordkyst; 355.000 indb., ca. 1 mio. i storbyområdet (2010).

Byen, der er den største i Baskerlandet, er på tre sider omgivet af skovklædte bjerge og har et tempereret og fugtigt klima.

Spaniens vigtigste handelsflåde er hjemmehørende her dels pga. de gode havnefaciliteter, dels pga. beliggenheden ved Biscayen og ved den sejlbare flod Nervión. Bilbao med de omkringliggende satellitbyer har en af de største industrikoncentrationer i Spanien; den er centrum for produktion af jern og stål samt for bygning af skibe og maskiner. Byen har desuden olieraffinaderi, da havnen kan anløbes af store tankere. Nervión skiller Bilbao i en gammel og ny bydel, der er forbundet af adskillige broer.

Annonce

I 1997 åbnedes for offentligheden byens nye vartegn Guggenheim Museet, tegnet af den canadisk-amerikanske arkitekt Frank O. Gehry. Museet er beliggende ved Nervión-floden i byens absolutte centrum og tiltrækker hvert år tusindvis af turister fra hele verden.

I byen findes endvidere den gotiske katedral Santiago, der er Baskerlandets ældste fra tiden omkring byens grundlæggelse i 1300-t., et kunstmuseum, Museo de Bellas Artes, og et universitet fra 1968. Byen har et net af smalsporede bybaner, til dels underjordiske, i alt 30 km på begge sider af floden Nervión. Metroen fra 1995 er tegnet af den britiske arkitekt Norman Foster. Bilbaos lufthavn, Sondika, blev 1999 udvidet med en ny terminal tegnet af Santiago Calatrava.

Historie

Bilbao blev anlagt år 1300 på samme sted som den romerske oldtidsby Flaviobriga. Den handelsvirksomhed, der begyndte at gøre sig gældende på denne tid, gjorde det nødvendigt at grundlægge en egentlig havneby.

I kraft af en række økonomiske begunstigelser voksede byen stærkt og blev fra omkring 1500 regionens førende handelscenter.

Man eksporterede især jernmalm fra de nærliggende miner, og der oprettedes skibsværfter og en stor metallurgisk industri. Importen var især kul og luksusvarer; handelen foregik fortrinsvis med England, Frankrig og Flandern.

I 1600- og 1700-t. stagnerede byens vækst. Fortsatte krige med Frankrig og Holland hindrede handelen, og Spaniens økonomi var svækket. I 1800-t. måtte Bilbao udstå tre belejringer af carlistiske tropper, ligesom franskmændene holdt byen besat i årene 1808-13.

Udviklingen af Bilbao som handels- og industricenter er fortsat. Investeringslysten har i perioder været svækket som følge af den baskiske uafhængighedsorganisation ETA's aktiviteter, der især har været rettet mod forretningsdrivende. Opførelsen af Guggenheim Museet har dog betydet en genrejsning af byen og en omskabelse af de gamle skibsværftskvarterer ved Nervión-floden til moderne kontor- og kulturkvarterer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris, Hans Folke, Jørgen Jensen: Bilbao i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47010