Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Spanien - historie (Reconquistaen)

Oprindelig forfatter JMA-P Seneste forfatter Redaktionen

Spanien omkring 1150, da almohaderne netop havde fået overtaget over almoraviderne. De muslimske områder var siden 1000-t. blevet stadig mindre i takt med den kristne generobring; det ændrede almohaderne ikke grundlæggende ved, og efter deres nederlag til de kristne i Slaget ved Navas de Tolosa i 1212 gik det hurtigt tilbage.

Spanien omkring 1150, da almohaderne netop havde fået overtaget over almoraviderne. De muslimske områder var siden 1000-t. blevet stadig mindre i takt med den kristne generobring; det ændrede almohaderne ikke grundlæggende ved, og efter deres nederlag til de kristne i Slaget ved Navas de Tolosa i 1212 gik det hurtigt tilbage.

Små kristne områder i Nordspanien forblev uafhængige kongeriger, som kæmpede mod muslimerne med vekslende styrke. I senere historieskrivning er disse kampe blevet fremstillet som en samlet Reconquista allerede fra Slaget ved Covadonga i 722, men de var præget af intern strid og manglende enhed. Først da Ferdinand og Isabella erobrede Granada i 1492, var Reconquistaen tilendebragt.

I middelalderen opstod kristne kongeriger; Asturien-León, Castilien, Navarra og Aragonien.

Asturien-León. Befolkningen i De Cantabriske Bjerge bevarede deres uafhængighed under visigoterne. Araberne blev slået ved Covadonga og Pelayo (d. ca. 737) grundlagde det asturiske kongedømme. I 909 blev hovedstaden flyttet til León af Alfonso 3. (838-910). Under ham omfattede det asturiske kongerige Portugal, León og Castilien. Områderne blev delt imellem Alfonso 7.s sønner ved hans død i 1157.

Annonce

Castilien opstod som et befæstet grænseområde i Asturien-León. Fernán González (d. 970) grundlagde grevskabet Castilien, det største i Spanien og uafhængigt af kongerne af León. I 1032 gav kongen af Navarra, som havde fået overhøjhed over grevskabet, det til sin søn Ferdinand (1.), som omdannede det til et kongedømme i 1035. Castilien begyndte en ekspansion, som fortsatte til under Alfonso 6., der erobrede Toledo i 1085, og Alfonso 7., fælles regent over Castilien og León. Under Alfonso 8. stod det afgørende slag mod de angribende almohader ved Navas de Tolosa (1212), en ekspedition, som antog karakter af et korstog med deltagelse af kristne krigere fra Frankrig. Med Ferdinand 3. forenedes León og Castilien definitivt, og Córdoba og Sevilla blev erobret. Alfonso 10. den Vise erobrede Murcia. Med Henrik 2. (d. 1379) kom huset Trastámara under Castiliens trone. Ved giftermålet mellem Isabella 1. og Ferdinand 2. (1469) forenedes Castilien og Aragonien i 1479.

Konger
Kongeriget Asturien
ca. 718-ca. 737Pelayo
ca. 737-739Favila
739-757Alfonso 1.
757-768Fruela 1.
768-774Aurelio
774-783Silo
783-788Mauregato
788-791Bermudo 1.
791-842Alfonso 2. den Kyske
842-850Ramiro 1.
850-866Ordoño 1.
866-910Alfonso 3. den Store
910-925Fruela 2.
Kongeriget León
910-914García
914-924Ordoño 2.
924-925Fruela 2.
926-932Alfonso 4.
932-950Ramiro 2.
950-956Ordoño 3.
956-966Sancho 1.
958-960Ordoño 4.
960-966Sancho 1.
966-985Ramiro 3.
985-999Bermudo 2.
999-1028Alfonso 5.
1028-37Bermudo 3.
1037-65Ferdinand 1. den Store
1065-1109Alfonso 6. den Tapre
1109-26Urraca
1126-57Alfonso 7. Kejseren
1157-88Ferdinand 2.
1188-1230Alfonso 9.
forenet med Castilien 1230
Kongeriget Castilien
1035-65Ferdinand 1. den Store
1065-72Sancho 2. den Stærke
1072-1109Alfonso 6. den Tapre
1109-26Urraca
1126-57Alfonso 7. Kejseren
1157-58Sancho 3.
1158-1214Alfonso 8.
1214-17Henrik 1.
1217Berenguela
1217-52Ferdinand 3. den Hellige
1252-84Alfonso 10. den Vise
1284-95Sancho 4.
1295-1312Ferdinand 4.
1312-50Alfonso 11. den Retfærdige
1350-69Peter 1. den Grusomme
1369-79Henrik 2. den Storsindede
1379-90Juan 1.
1390-1406Henrik 3.
1406-54Juan 2.
1454-74Henrik 4. den Afmægtige
1474-1504Isabella 1. den Katolske
1504-06Johanne 1. den Vanvittige regerede sammen med sin mand, Filip 1. den Smukke. Johanne var formelt spansk dronning indtil sin død i 1555
1506-16Ferdinand 2. den Katolske
forenet med Aragonien 1479
Kongeriget Navarra
905-925Sancho 1. Garcés
925-970García 1. Sánchez
970-994Sancho 2. Garcés
994-1000García 2. Sánchez
ca. 1000-35Sancho 3. den Store
1035-54García 3.
1054-76Sancho 4.
1076-94Sancho 5. Ramírez
1094-1104Peter 1.
1104-34Alfonso 1. Krigeren
1134-50García 4. Ramírez
1150-94Sancho 6.
1194-1234Sancho 7.
1234-53Teobaldo 1.
1253-70Teobaldo 2.
1270-74Henrik 1.
1274-1305Johanne 1.
1305-16Ludvig 1.
1316Johan 1.
1316-22Filip 2.
1322-28Karl 1.
1328-49Johanne 2.
1349-87Karl 2. den Onde
1387-1425Karl 3.
1425-41Blanche
1425-79Juan 2.
1479Leonora
1479-83Francisco Febo
1483-1512Catherine de Foix og (fra 1484) Jean d’Albret
forenet med Castilien 1512
Kongeriget Aragonien
1035-63Ramiro 1.
1063-94Sancho 1. Ramírez
1094-1104Peter 1.
1104-34Alfonso 1. Krigeren
1134-37Ramiro 2. Munken
1137-62Petronilla og Ramón Berenguer 4.
1162-96Alfonso 2. den Kyske
1196-1213Peter 2.
1213-76Jakob 1. Erobreren
1276-85Peter 3. den Store
1285-91Alfonso 3. den Liberale
1291-1327Jakob 2. den Retfærdige
1327-36Alfonso 4.
1336-87Peter 4.
1387-95Juan 1.
1395-1410Martin
1410-12interregnum
1412-16Ferdinand 1.
1416-58Alfonso 5. den Storsindede
1458-79Juan 2.
1479-1516Ferdinand 2. den Katolske
forenet med Castilien 1479

Navarra opstod som kongerige i 800-t. ud fra et uafhængigt kerneområde, Pamplona. Med Sancho 3. den Store (d. 1035) nåede Navarra at blive politisk centrum for hele Spanien, og Sancho tog titlen "Konge af de Spanske Lande". Han fik magten over Álava, Baskerlandet og Castilien, og da han fik León, tog han titlen kejser. Ved Sanchos død blev riget delt mellem hans sønner; Navarra tilfaldt García 3. (d. 1054). Da Johanne 1. i 1284 blev gift med Filip 4. af Frankrig, blev Navarra knyttet til Frankrig. Under Ferdinand 2. tog hertugen af Alba i 1512 magten i Navarra og annekterede det for Castilien.

Aragonien opstod i de pyrenæiske bjergpas, som var underlagt grevskabet Toulouse i Frankrig. Ved delingen af Navarra efter Sancho 3.s død i 1035 blev Aragonien selvstændigt kongerige. Den første konge var Ramiro 1. (d. 1063), som udvidede området betydeligt, og i 1118 erobrede Alfonso 1. Zaragoza.

Catalonien havde under Karl den Store i 800-t. været et grænseområde, "Den Spanske Mark", som blev uafhængigt under grev Ramón Berenguer 1. af Barcelona (d. 1076) og hans efterfølgere. Giftermålet mellem Ramón Berenguer 4. (d. 1162) og den aragonske tronarving, doña Petronilla, førte til en aragonsk-catalansk union.

Jakob 1. Erobreren bidrog væsentligt til Reconquistaen med erobringen af Balearerne (1229) og Valencia (1233-38). Peter 3. erobrede Sicilien efter det blodige oprør mod franskmændene (se Den Sicilianske Vesper) i 1282; og Sardinien blev erobret under Jakob 2. og Alfonso 4. (d. 1336). Ekspansionen kulminerede med aragonske og catalanske lejetroppers oprør mod den byzantinske kejser, som førte til oprettelsen af hertugdømmet Athen i union med Aragonien. Alfonso 5. (d. 1458) erobrede Neapel. I 1469 blev Ferdinand 2. af Aragonien gift med Isabella 1. af Castilien.

Samfundsliv. I 1200- og 1300-t. blev Spanien kulturelt begunstiget af Alfonso 10. den Vise, der oprettede et lærdomscenter i Toledo og udstedte lovkomplekset Las siete partidas. De sociale strukturer var mindre fastlåste end i resten af Europa. Feudale træk bredte sig dog efterhånden til Castilien, men meget mere til León og især Navarra pga. de tætte forbindelser til Frankrig. De afhængige klasser havde hårde vilkår i Aragonien, hvor herremændene ifølge lovene kunne "handle godt eller ondt med deres vasaller efter deres vilje". Endnu værre var situationen for bønderne i Catalonien, som var livegne. Modsat havde landbefolkningen i Castilien, som dyrkede herremændenes jorder, frihed til at flytte. Her var der også en talrig mellemklasse mellem de privilegerede herremænd og bønderne, nemlig hidalgoer, som havde fået kongeligt adelsbrev. Nogle bylove tilkendte små jordejere hidalgostatus, hvad der efterhånden blev almindeligt i de indre områder.

Domstolene, cortes, blev oprettet i Castilien og León fra midten af 1000-t. I begyndelsen var de kun rådgivende og med simple regler for procesførelse, men de udvikledes snart til at blive lovgivende. Da generelle love og anordninger desuden skulle godkendes af domstolene, kunne kongelige dekreter i modstrid med ret og sædvane i princippet kendes ugyldige. Kongerne havde normalt ikke magt til at ændre de forordninger, som domstolene havde godkendt. Med få varianter fungerede Cortesinstitutionen på samme måde i Aragonien, Catalonien og Navarra.

Byprivilegier fastsatte afgifter og tjenester til kongen, og i øvrigt havde byerne udstrakt selvstyre med egen administration. Byernes lav med mestre, svende og lærlinge regulerede priser og kvalitet. Sproget romance, forløberen for castiliansk, begyndte som folkesprog, men blev snart brugt i litteratur som i Crónica del Cid (el Cid).

Læs videre om Spanien som stormagt, gå tilbage til starten af Spanien - historie, se den historiske oversigt eller læs om Spanien generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
José M. Alegre Peyrón: Spanien - historie (Reconquistaen) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162841