Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Spanien - historie (1875-1931)

Oprindelig forfatter JoeJe Seneste forfatter Redaktionen

I årene 1874-75 lykkedes det en provisorisk regering at bringe nogenlunde orden i samfundet. En relativt rolig periode indledtes, da Isabella 2.s søn udråbtes til konge som Alfonso 12. i 1875. På grundlag af forfatningen af 1876 skabtes et tilsyneladende demokratisk, parlamentarisk system, som medførte, at samfundsøkonomien forbedredes, selvom de grundlæggende, skæve sociale forhold forblev uændrede. Den konservative partileder, Cánovas del Castillo, ønskede et topartisystem i lighed med det engelske, og igennem en lang årrække skiftedes han og den liberale leder, Sagasta, til at have magten. Dette system var baseret på en indbyrdes aftale og blev gennemført ved en omfattende valgsvindel med bestikkelse og økonomisk tvang, udøvet især af det agrare storgods-oligarki. Samtidig med at især Catalonien gennemgik en kraftig økonomisk udvikling, forstærkedes den regionale nationalisme kulturelt og politisk med krav om særstilling. En opstand på Cuba i 1895 lod sig ikke nedkæmpe og førte i 1898 til Den Spansk-amerikanske Krig. Ved freden i Paris 1898 måtte Spanien afstå Cuba, Puerto Rico og Filippinerne til USA, og af det oprindelige imperium var nu kun nogle få besiddelser i Afrika tilbage.

Alfonso 12. døde allerede 1885 og efterfulgtes af Alfonso 13. under enkedronning María Christinas formynderskab til 1902. Udskrivningen af soldater til krigen i Marokko førte i 1909 til en anarkistopstand i Barcelona, "den tragiske uge", som brutalt blev nedkæmpet. Under 1. Verdenskrig forholdt Spanien sig neutralt. Fra 1917 blev den politiske situation stærkt forværret med skiftende regeringer og stigende social uro med talrige strejker og attentater. I 1921 myrdedes regeringschefen, Eduardo Dato, og spanske nederlag i Marokko bidrog til at forstærke uroen. For at genoprette ordenen foretog general Primo de Rivera i forståelse med kongen et statskup i 1923. Han oprettede et militærdiktatur, satte parlamentet ud af funktion og fik nedkæmpet anarkisterne, ligesom han fik dæmpet de regionale krav om selvbestemmelse i Catalonien og Baskerlandet. Herudover iværksatte han et meget ambitiøst program med offentlige investeringer i en udbygning af infrastrukturen. Selvom det lykkedes ham at afslutte krigen i Marokko, mistede han hærens støtte, og i 1930 afskedigede kongen ham i håb om at kunne redde monarkiet. Imidlertid var også kongens popularitet i bund. Ved et kommunalvalg i de større byer i 1931 vandt en alliance bestående af liberale monarkister, republikanere, socialister og catalanske venstrenationalister en overvældende sejr. På den baggrund gik Alfonso 13. i eksil, og en republik kunne udråbes.

Læs videre om Spanien 1931-39, gå tilbage til starten af Spanien - historie, se den historiske oversigt eller læs om Spanien generelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Spanien - historie (1875-1931) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162846