Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Granada

Oprindelige forfattere Aaris, HJFr og JoeJe Seneste forfatter Redaktionen

Alhambra. Løvegården, Patio de los Leones, ligger i den del af paladset, der rummer privatgemakkerne. Den åbne gård med Løvebrønden i midten er omkranset af buegange med slanke søjler i hvidt marmor, høje buer og filigranagtigt stukværk. Brøndens store bassin med en fontæne i midten bæres af tolv vandspyende marmorløver; den er med små kanaler forbundet med mindre bassiner i buegangene.

Alhambra. Løvegården, Patio de los Leones, ligger i den del af paladset, der rummer privatgemakkerne. Den åbne gård med Løvebrønden i midten er omkranset af buegange med slanke søjler i hvidt marmor, høje buer og filigranagtigt stukværk. Brøndens store bassin med en fontæne i midten bæres af tolv vandspyende marmorløver; den er med små kanaler forbundet med mindre bassiner i buegangene.

Granada, by i Sydspanien ved foden af bjergkæden Sierra Nevada ca. 80 km fra kysten; 234.758 indb. (2016). Byen, som tidligere var hovedstad i det mauriske kongedømme Granada, er i dag en moderne universitetsby med små industrier, der hovedsagelig producerer fødevarer.

Fra den mauriske periode er bevaret rester af bymure, fæstnings- og paladskomplekset Alhambra (1200-1300-t.) og haveanlægget omkring Generalife.

Byens domkirke opførtes i 1500-1600-t. i en særegen blanding af renæssance og gotik; et af kirkens overdådige barokaltre har malerier af Jusepe de Ribera. Forbundet med domkirken er det kongelige gravkapel, Capilla Real; her hviler Ferdinand 2. den Katolske og Isabella 1. samt flere medlemmer af den kongelige familie.

Annonce

I kapellets sakristi findes malerier af bl.a. Rogier van der Weyden, Hans Memling, Sandro Botticelli og Pietro Perugino. I byens udkant ligger karteuserklosteret Cartuja, hvis stukdekorerede kirke er fra 1600-t.; sakristiet fra 1700-t. er et betagende eksempel på spansk senbarok.

I Karl 5.s palads i Alhambra findes et arkæologisk museum og et kunstmuseum.

Historie

Granada bys oprindelse er uvis. Det første spanske kirkekoncil afholdtes her i 300-t., efter at byen var blevet bispesæde. Fra tidlig tid var Granada sammen med Sevilla og Córdoba Andalusiens betydeligste by.

Under det arabiske herredømme fra begyndelsen af 700-t. skete der en blomstrende udvikling på alle områder. I 1066 blev store dele af den jødiske befolkning i byen slået ihjel (i Al-Andalus, det muslimsk dominerede Spanien, havde jøderne ellers i store træk kunnet leve i fred).

 Isabella og Ferdinands indtog i Granada 2.1.1492. Trærelief fra 1500-tallet.

Isabella og Ferdinands indtog i Granada 2.1.1492. Trærelief fra 1500-tallet.

I 1300- og 1400-t. var Granada Europas mest folkerige by, især pga. tilstrømningen af flygtninge fra de steder, som dronning Isabella 1. og kong Ferdinand 2. bekrigede for at generobre Spanien.

Som arabernes sidste bastion måtte byen overgive sig til de kristne 2.1.1492. Kampen mod Napoleon 1. kostede byen store ødelæggelser, og resten af 1800-t. var præget af talrige oprør især mod Ferdinand 7. I 1884 ramtes byen af et jordskælv og det efterfølgende år af en voldsom koleraepidemi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris, Hans Jørgen Frederiksen, Jørgen Jensen: Granada i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85378