Gran Canaria, spansk ø, den tredjestørste blandt De Kanariske Øer; 1532 km2, ca. 850.000 indb. (2014), hvoraf over halvdelen er bosat i hovedstaden Las Palmas, som også er hovedsæde for den østlige provins af De Kanariske Øer. På øen dyrkes mange frugter og grøntsager; bananer og tomater er Gran Canarias vigtigste eksportartikler. Turisme er øens hovedindtægtskilde. Højeste punkt er Pozo de las Nieves (1950 m).