Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Galicien

Oprindelige forfattere Aaris, JKuM, PRCri og Sebro Seneste forfatter Redaktionen

Galicien, spansk Galicia, spansk region; 29.574 km2, 2.718.525 indb. (2016). Galicien ligger i Nordvestspanien ved Atlanterhavet nord for Portugal og afgrænses mod øst af flere bjergkæder, bl.a. den vestligste del af De Cantabriske Bjerge.

Galicien udgør det "grønne hjørne" af Den Iberiske Halvø og inddeles i provinserne La Coruña, Lugo, Orense, Pontevedra, alle med hovedbyer af samme navn. Regionshovedstaden er Santiago de Compostela i provinsen La Coruña.

Det bjergrige Galicien når i Peña Trevinca i SØ op i 2124 m højde. Regionen, også kaldet De 1000 Floders Land, er den mest nedbørsrige i Spanien og har flere steder over 1500 mm nedbør pr. år; ved Kap Finisterre op til 2430 mm. Den største flod, den 310 km lange Miño, heraf 35 km i Portugal, danner på en strækning grænsen til Portugal. Andre vigtige floder er Sil, Ulla, Tambre og Leréz.

Annonce

Langs Galiciens stærkt fligede og stejle kyst, en såkaldt riaskyst, foregår der fiskeri efter bl.a. havål, søtunge, hvilling og skaldyr, og fiskeindustrien i regionen er Spaniens største. Landbrug er ligeledes vigtigt, og der dyrkes især vin, tobak, rug, majs, grøntsager og kartofler. Desuden avles køer og svin. Galicien har også en del skovbrug samt møbel- og papirindustri. Området har store forekomster af malme og mineraler med tilknyttede industrier (stål og aluminium). Desuden fremstilles tegl og konserves. En stor del af regionens indbyggere, gallegos, drager sydpå til Portugal eller andre steder i Spanien for at få sæsonarbejde.

Historie

Santiago de Compostela. Katedralen.

Santiago de Compostela. Katedralen.

Galicien blev erobret af romerne 137 f.Kr. og var 411-585 e.Kr. et selvstændigt kongedømme. I 700-t. erobrede araberne området, men blev kort efter fordrevet. Opdagelsen i 813 af apostelen Jakobs formodede grav gjorde efterhånden Santiago de Compostela til et af den kristne verdens vigtigste pilgrimsmål. Galicien var i 900- og 1000-t. i korte perioder atter selvstændigt, men blev herefter underlagt de øvrige spanske kongedømmer. Siden 1800-t. har der været bestræbelser i gang for at opnå øget selvstændighed, og i 1981 fik Galicien selvstyre.

Sprog

Galicisk eller galego er et iberoromansk sprog, der tales af ca. 2,3 mio. (2012) i Galicien, i det nordligste Portugal og i den vestligste del af León i Spanien. Indtil 1200-t. skelnedes der ikke mellem galicisk og portugisisk; efter ca. 1500 havde galicisk i mere end 300 år lav status og var næsten uden litteratur; dog levede den provencalskpåvirkede middelalderlige trubadurtradition videre i en mundtlig og folkelig digtning. Efter en renæssance i 1800-t. blev det 1981 officielt sprog i Galicien på linje med spansk. Ca. 80% i Galicien taler galicisk. Tosprogethed er udbredt; især den yngre del af bybefolkningen foretrækker dog spansk.

Galicisk, der har flere lighedspunkter med portugisisk end med spansk, har dog ikke nasalvokaler og stemte s-lyde. Desuden bortfalder visse vokaler og konsonanter, fx n og l mellem vokaler, jf. gal. coroa 'krone' over for port. coroa og sp. corona; den bestemte artikel er o og a som på portugisisk over for sp. el og la, jf. bynavnet a Coruña. Der er ikke som i spansk diftongering af de vokaler, der på latin var korte, fx galicisk og portugisisk porta 'dør' over for spansk puerta, af lat. porta. Selvom verbalsystemet er påvirket af spansk, ligner det på flere punkter portugisisk, fx ved at have en personbøjet infinitiv. Også syntaktisk er mange forhold fælles med portugisisk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris, John Kuhlmann Madsen, Pablo R. Cristoffanini, Henrik Sebro: Galicien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81792