Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

PSOE

Oprindelige forfattere Aaris og KL-N Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

PSOE, Partido Socialista Obrero Español, spansk socialistparti, stiftet i 1879 med Pablo Iglesias som leder. Partiet blev i 1920'erne og 1930'erne præget af meget store stridigheder mellem forskellige fløje og personligheder som Indalecio Prieto y Tuero, der virkede for en moderat kurs, og Francisco Largo Caballero, som fra 1933 blev stadig mere revolutionær. PSOE var den bærende kraft i republikkens venstrefløjsregeringer og eksisterede efter Francos magtovertagelse i 1939 i eksil.

Partiet fornyedes igennem en moderat politisk linje i 1974 med valget af Felipe González som leder. PSOE vandt valget i 1982 stort og havde indtil 1993 absolut flertal. Efter skandaler om korruption og ulovlig efterretningsvirksomhed tabte partiet i 1996 valget og regeringsmagten til Partido Popular (PP).

Efter nederlaget blev Joaquín Almunia (f. 1948) leder af partiet, og han blev i 2000 afløst af José Luis Rodríguez Zapatero. I 2004 genvandt PSOE regeringsmagten og kunne beholde den efter parlamentsvalget i 2008; ved valget i 2011 mistede man den atter til PP.

Annonce

Se også Spanien - politiske partier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Malene Aaris, Kay Lundgreen-Nielsen: PSOE i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146675