Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Luis Carrero Blanco

Oprindelig forfatter KL-N Seneste forfatter Redaktionen

Luis Carrero Blanco, 1903-1973, spansk politiker og admiral, Francos nærmeste rådgiver fra 1942. Carrero var en lærd mand snarere end en militær ledertype, han skrev flere krigshistoriske værker, og Franco blev mere og mere afhængig af hans støtte og råd i den daglige administration. I 1943 blev Carrero Blanco viceformand i det nyoprettede Francoparlament og fra 1951 medlem af regeringen. I 1973 blev han regeringschef, men døde i december ved et bombeattentat, udført af ETA. Carrero skulle have sikret Francoregimets fortsættelse, men hans død gjorde, at det yderligere svækkedes.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kay Lundgreen-Nielsen: Luis Carrero Blanco i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54652