Gonzalo Queipo de Llano y Sierra, 1875-1951, spansk officer. Queipo var et ledende medlem af den militære oprørsgruppe i 1936. Han erobrede hurtigt Andalusien, hvorfra han i berømte radioudsendelser opildnede de nationalistiske tilhængere og skældte groft ud på fjenderne. Han forblev ikke i Francos inderkreds, da han var for kritisk og åbenmundet.