Francisco Serrano y Domínguez, 1810-1885, spansk general og politiker. Serrano, der deltog i Carlistkrigen 1833-39, var i 1840'erne en af Isabella 2.s yndlinge. 1859-62 var han Cubas generalkaptajn. Som leder af det liberale parti stod han i spidsen for Septemberrevolutionen 1868, som afsatte Isabella, hvorefter han var regent indtil Amadeo 1.s tronbestigelse i 1871. Ved republikkens indførelse i 1873 gik han i eksil; i 1874 vendte han tilbage for at lede regeringen, men måtte samme år atter gå i eksil, da republikken faldt.
Francisco Serrano y Domínguez
Faktaboks
Francisco Serrano y Domínguez
- Født
- 1810
- Død
- 1885
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.