Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Francisco Pi y Margall

Oprindelig forfatter ANic Seneste forfatter Redaktionen

Francisco Pi y Margall, 1824-1901, spansk politiker, jurist og forfatter. Pi y Margall var oprindelig kunsthistoriker, men trådte ind i politik i 1854 som tilhænger af demokrati og et føderalt system i Spanien. Efter revolutionen i 1868 blev han deputeret i den grundlovgivende forsamling. Han blev indenrigsminister i en provisorisk regering i februar 1873 og præsident for republikken i juni 1873, men trådte tilbage i juli som følge af cantonalisternes oprør. Efter dette arbejdede han mest som advokat. Han udgav flere bøger, især med historiske emner, og fortsatte sit arbejde for den føderalistiske idé. I 1886 blev han igen deputeret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Nicolaisen: Francisco Pi y Margall i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142344