Slaget ved Lepanto var et søslag den 7. oktober 1571 i Lepantobugten på den græske kyst i Det Ægæiske Hav mellem Osmannerriget og en kristen alliance bestående af paven, Venedig og Spanien under kommando af Juan d'Austria. Den osmanniske flåde led et knusende nederlag, som blev fejret over hele den kristne verden.

Efter slaget syntes det osmanniske søherredømme i Middelhavet brudt, men den kristne alliance blev snart opløst af indre strid, og slaget fik langt større symbolsk betydning end militær. Pragtloftet med marinemotiver i kirken Santa Maria in Aracoeli i Rom er udført under pave Gregor 13. som et minde om sejren.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig