Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Las Indias

Oprindelig forfatter JMA-P Seneste forfatter Redaktionen

Las Indias, (sp. 'de indiske (områder)'), tidligere spansk betegnelse for Amerika, fordi Columbus troede, at han havde fundet en søvej til Indien, ikke et nyt kontinent. Spanske institutioner med relation til Amerika blev betegnet "indiske", fx Leyes de Indias (Burgoslove) og Consejo de Indias (Indienrådet), ligesom Amerikas indbyggere blev kaldt indios, indianere. Spanske dokumenter om erobringen og koloniseringen af Amerika befinder sig i Sevilla i Archivo General de Indias.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
José M. Alegre Peyrón: Las Indias i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97202