Antonio Pérez, 1534-1611, spansk politiker. Pérez var Filip 2.s sekretær og yndling, men blev offer for hofintriger og 1579 fængslet. Han undslap 1590 og flygtede til Aragonien, hvor en folkelig opstand opstod til støtte for ham. Det lykkedes Pérez at flygte til Frankrig, hvor han under Henrik 4.s beskyttelse politisk modarbejdede Spanien. I sine Relaciones (1598) beskrev Pérez sit liv og var med til at skabe Den Sorte Legende om Filip 2.