Portugal - historie (Nyere tid)

Portugal - historie (Nyere tid), I løbet af 1500-t. blev forbindelserne mellem Portugal og Spanien tættere, bl.a. i kraft af en række ægteskabsalliancer. Resultatet af tilnærmelsen blev en vis fælles politik: Jøderne var blevet fordrevet fra Portugal allerede 1497, og i 1536 etableredes en inkvisition. 1580-1640 var Portugal forenet med den spanske krone. Portugal beholdt dog i vid udstrækning sin autonomi med portugisiske regenter og embedsmænd, og portugiserne overskred fra Brasilien grænsen til de spanske områder, som om demarkationslinjen ikke eksisterede. Alligevel blev unionen med Spanien ulykkelig for Portugal, fordi landet fik fælles fjender med Spanien.

Da den spansk-portugisiske flåde var blevet tilintetgjort ved den Uovervindelige Armadas ødelæggelse i 1588, kunne Portugal ikke stå sig imod englænderne og hollænderne, der lukkede Lissabons havn for krydderihandel og købte direkte i Orienten, hvor de satte sig i besiddelse af Molukkerne og Malacca, der tidligere havde været portugisiske støttepunkter. I Afrika erobrede hollænderne 1637 befæstningen São Jorge da Mina (nuv. Elmina i Ghana) og beherskede dermed handelen på Guinea. I Brasilien opholdt hollænderne sig 1624-54 og beherskede den rige region Recife, som blev administreret af det hollandske vestindiske kompagni. Under Filip 4.s regering fremprovokerede den centralistiske politik, som Gaspar de Guzmán Olivares førte, en opstand i Catalonien i 1640, og den spanske regering rejste portugisiske tropper og pålagde nye skatter for at bekæmpe catalanerne.

Den 1. december 1640 udråbte en sammensværgelse hertugen af Bragança til konge under navnet Johan 4. I hans regeringstid (1640-56) udkæmpede Portugal en uafhængighedskrig mod Spanien, hjulpet af Frankrig og England. Der var ingen store afgørende slag, men Spanien anerkendte til sidst portugisisk uafhængighed med traktaten i Lissabon 1668. I 1703 sluttede Portugal den vigtige Methuentraktat med England, hvori den portugisiske regering til gengæld for eneretten til at sælge portugisisk vin i England forpligtede sig til at aftage engelsk uld. Af denne traktat udsprang en tæt britisk-portugisisk alliance, som gjorde sig gældende langt op i tiden.

1700-t. blev en storhedstid for Portugal. Brasiliens rigdomme, særlig guldet og diamanterne fra Minas Gerais, tillod kongerne at leve prægtigt og holde et strålende hof. Perioden så også vigtige reformer under de Pombal, José 1.s (1714-77) yndlingsminister, som gennemførte et politisk program for oplyst enevælde. Mens Ferdinand 6. (1713-59) regerede i Spanien (1746-59), blev de spansk-portugisiske forbindelser igen tætte. I 1750 bekræftede Ferdinand 6. en traktat, hvorefter portugiserne skulle aflevere nogle områder i Sydamerika, som de uretmæssigt havde sat sig i besiddelse af, mod til gengæld at få øen Santa Catarina ud for Brasiliens kyst og syv landsbyer under jesuitermissionen i Paraguay. Traktaten blev ophævet af den nye spanske konge, Karl 3., i 1761. Han indgik en alliance med Frankrig vendt mod Storbritannien, Spaniens hovedfjende i Amerika, og blev som følge deraf fjende af Portugal, der var allieret med Storbritannien. I januar 1761 begyndte Spanien en krig mod Storbritannien, og Portugal blev invaderet af spanske tropper, som trak sig tilbage efter at have erobret nogle befæstninger. I 1777 anerkendte Spanien portugisernes ret til de omdiskuterede sydamerikanske områder samt den venstre bred af Río de la Plata inklusive provinserne Santa Catarina og Rio Grande (nuv. Rio Grande do Sul).

Læs videre om Napoleonskrigene, gå til begyndelsen af artiklen Portugal - historie, se oversigten over Portugals konger og præsidenter eller læs om Portugal generelt.