Modstanden mod den udsigtsløse konflikt i Afrika voksede også inden for militæret, herunder blandt de mange befalingsmænd, der var forfremmede værnepligtige. Der opstod en "kaptajnsbevægelse", som senere blev til Movimento das Forças Armadas, MFA, der den 25. april 1974 gennemførte en ublodig opstand (Nellikerevolutionen) og afsluttede diktaturet. Premierminister Marcelo Caetano betingede sig, at magten blev overdraget til general António de Spínola, tidligere hærleder i Guinea, der trods forbehold over for krigen ønskede, at kolonierne skulle forblive forenet med Portugal. Spínola udnævntes til præsident, men kom snart i konflikt med de kredse i MFA, der i alliance med blandt andet det stadig mere indflydelsesrige kommunistparti gik ind for afkolonisering og socialistiske samfundsændringer. Efter fem måneder trådte Spínola tilbage og blev efterfulgt af general Costa Gomes. De provisoriske regeringer under oberst Vasco Gonçalves, der nationaliserede banker og andre virksomheder, havde ikke den forventede folkelige opbakning, hvilket tydeligt viste sig ved de første frie valg, der gav markant sejr til de moderate kræfter. Portugal opgav sine afrikanske besiddelser i løbet af 1974-1975. Ved præsidentvalget i 1976 blev det politiske centrums kandidat, general Eanes, der havde nedkæmpet et venstreorienteret kup året inden, valgt med et stort flertal. Samme år dannede socialdemokraten Mário Soares den første ordinære regering og søgte 1977 om optagelse i EF, som Portugal tiltrådte 1986.
Centrum-højre opnåede absolut flertal under det borgerlige parti PSD, og i 1982 indskrænkede en forfatningsændring præsidentens magt, ligesom en forsvarslov satte militæret under folkestyrets kontrol. PSD regerede fra 1985 under Aníbal Cavaco Silva, der med absolut flertal til PSD i 1989 skred til endnu en ændring af forfatningen, som gjorde op med de sidste rester af revolutionstidens socialistiske idéer.
Fra EF/EU har Portugal modtaget omfattende strukturstøtte, men de interne forskelle i landet er blevet uddybet, da den økonomiske udvikling har samlet sig i kystområdet. I 1986 vandt Mário Soares præsidentvalget og blev dermed den første civile præsident i 60 år. PSD-regeringen iværksatte en stram økonomisk politik for at kunne opfylde kravene i forbindelse med EU's Økonomiske og Monetære Union. Denne politik blev — godt hjulpet af en dynamisk økonomisk udvikling — ført videre af den socialistiske regering under António Guterres, der vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i 1995. Da Jorge Sampaio (1939-2021) besejrede Cavaco Silva ved præsidentvalget i 1996, besad det socialdemokratiske Partido Socialista nu landets to højeste poster. Portugals sidste oversøiske besiddelse, Macao, blev i december 1999 overdraget til Kina. Den oversøiske ekspansion, der gennem mere end 500 år havde været definerende for landets identitet og politiske placering, blev dermed afsluttet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.