Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Portugal - historie (Nellikerevolutionen og tiden efter)

Oprindelig forfatter Lohse Seneste forfatter Redaktionen

Modstanden mod den udsigtsløse konflikt i Afrika voksede også inden for militæret, herunder blandt de mange befalingsmænd, der var forfremmede værnepligtige. Der opstod en "kaptajnsbevægelse", som senere blev til Movimento das Forças Armadas, MFA, der 25.4.1974 gennemførte en ublodig opstand (Nellikerevolutionen) og afsluttede diktaturet. Premierminister Marcelo Caetano betingede sig, at magten blev overdraget til general António de Spínola, tidligere hærleder i Guinea, der trods forbehold over for krigen ønskede, at kolonierne skulle forblive forenet med Portugal. Spínola udnævntes til præsident, men kom snart i konflikt med de kredse i MFA, der i alliance med bl.a. det stadig mere indflydelsesrige kommunistparti gik ind for afkolonisering og socialistiske samfundsændringer. Efter fem måneder trådte Spínola tilbage og blev efterfulgt af general Costa Gomes. De provisoriske regeringer under oberst Vasco Gonçalves, der nationaliserede banker og andre virksomheder, havde ikke den forventede folkelige opbakning, hvilket tydeligt viste sig ved de første frie valg, der gav markant sejr til de moderate kræfter. Portugal opgav sine afrikanske besiddelser i løbet af 1974-75. Ved præsidentvalget 1976 blev det politiske centrums kandidat, general Eanes, der havde nedkæmpet et venstreorienteret kup året inden, valgt med et stort flertal. Samme år dannede socialdemokraten Mário Soares den første ordinære regering og søgte 1977 om optagelse i EF, som Portugal tiltrådte 1986.

Centrum-højre opnåede absolut flertal under det borgerlige parti PSD, og i 1982 indskrænkede en forfatningsændring præsidentens magt, ligesom en forsvarslov satte militæret under folkestyrets kontrol. PSD regerede fra 1985 under Aníbal Cavaco Silva (f. 1939), der med absolut flertal til PSD i 1989 skred til endnu en ændring af forfatningen, som gjorde op med de sidste rester af revolutionstidens socialistiske idéer.

Fra EF/EU har Portugal modtaget omfattende strukturstøtte, men de interne forskelle i landet er blevet uddybet, da den økonomiske udvikling har samlet sig i kystområdet. I 1986 vandt Mário Soares præsidentvalget og blev dermed den første civile præsident i 60 år. PSD-regeringen iværksatte en stram økonomisk politik for at kunne opfylde kravene i forbindelse med EUs Økonomiske og Monetære Union. Denne politik blev — godt hjulpet af en dynamisk økonomisk udvikling — ført videre af den socialistiske regering under António Guterres (f. 1949), der vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i 1995. Da Jorge Sampaio (f. 1939) besejrede Cavaco Silva ved præsidentvalget i 1996, besad det socialdemokratiske Partido Socialista nu landets to højeste poster. Portugals sidste oversøiske besiddelse, Macao, blev i december 1999 overdraget til Kina. Den oversøiske ekspansion, der gennem mere end 500 år havde været definerende for landets identitet og politiske placering, blev dermed afsluttet.

Annonce

Årtusindeskiftet

Efter en periode med vækst svækkedes Portugals økonomi op mod århundredskiftet. Vigende konkurrenceevne, voksende underskud på statsbudgettet og en meget stor og stadig mere reformkrævende offentlig sektor har bidraget til det skifte i de politiske sympatier, der gav det regerende socialistiske parti et massivt nederlag ved lokalvalgene i 2001. Da premierminister Guterres som konsekvens heraf trådte tilbage, blev der udskrevet parlamentsvalg, hvis resultat igen blev en sejr til centrum-højre, der i 2002 bragte lederen af det borgerlige Partido Social Democrata (PSD), José Manuel Durão Barroso (f. 1956), til magten.

Da Barroso blev udnævnt til formand for Europa-Kommissionen i 2004, afløstes han af Pedro Santana Lopes (f. 1956), men samme år opløste præsidenten parlamentet og lod udskrive valg. Her sejrede Partido Socialista, og José Sócrates (f. 1957) blev ny premierminister 2005. I 2006 blev den tidligere premierminister fra PSD, Cavaco Silva, valgt til præsident med 50,6% af stemmerne mod 20,7% til nærmeste konkurrent fra Partido Socialista.

Gå til begyndelsen af artiklen Portugal - historie, se oversigten over Portugals konger og præsidenter eller læs om Portugal generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Lohse: Portugal - historie (Nellikerevolutionen og tiden efter) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144333