Portugal - historie (Det konstitutionelle monarki)

De mange års krig samt afhængigheden af Storbritannien, der reelt styrede landet og havde overtaget handelen med Brasilien, hvor kongen stadig befandt sig, havde nedsænket Portugal i en stadig dybere økonomisk, social og politisk krise. I 1820 udbrød en længe ventet opstand, ledet af liberale kredse, med krav om kong Johan 6.s tilbagevenden og en fri forfatning. Kongen, der 1821 kom til Portugal, havde efterladt kronprinsen, Pedro, som regent over Brasilien, men Pedro erklærede denne del af riget for selvstændigt i 1822. I 1823 genindførtes enevælden ved et statskup, men 1826 døde Johan 6., og Pedro, nu kejser af Brasilien, udstedte en anden, mere moderat forfatning og frasagde sig samtidig den portugisiske trone til fordel for sin mindreårige datter, Maria 2. da Glória. Pedros broder Miguel, der skulle være regent under forudsætning af ægteskab med Maria, genoprettede imidlertid enevælden med sig selv som konge. 1831 abdicerede Pedro fra den brasilianske trone, drog til Europa og stillede sig i spidsen for de liberale, der sejrede i borgerkrigen 1832-34, hvorefter Miguel gik i eksil, og Maria blev monark.

Efter yderligere nogle år med politisk uro stabiliseredes forholdene i den såkaldte regeneration efter 1851, hvor der i en periode med materiel fremgang og forbedring af infrastrukturen udviklede sig en formelig rotationsordning mellem partierne, og hvor der som erstatning for Brasilien blev gennemført en egentlig kolonisering af de afrikanske kolonier. Fra 1870'erne blev den republikanske agitation stigende, især efter et britisk ultimatum, der 1890 tvang Portugal til at opgive et sammenhængende kolonirige tværs over Afrika mellem Angola og Mozambique.

Læs videre om Den første republik, gå til begyndelsen af artiklen Portugal - historie, se oversigten over Portugals konger og præsidenter eller læs om Portugal generelt.