Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Portugal - historie

Oprindelig forfatter JMA-P Seneste forfatter Redaktionen

Portugals historie adskiller sig ikke fra Spaniens førend i 1000-t., da udtrykket terra portucalense eller provincia portucalense optrådte som betegnelse for området mellem Braga og floden Vouga. Med Reconquistaens fremgang blev Coimbra erobret fra araberne i 1064, og disse to områder blev givet af Ferdinand 1. af Castilien og León til en af hans generaler. I 1095 gav Alfonso 6. dem til Henrik af Burgund (1057-1112), da Henrik blev gift med Alfonsos uægte datter Teresa (1070-1130). Efter Henriks død begyndte Teresa i 1121 at titulere sig dronning af Portugal, men Alfonso 7. invaderede området og reducerede det til igen blot at have vasalstatus.

Læs videre om Portugals uafhængighed, se oversigten over Portugals konger og præsidenter eller læs om Portugal generelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
José M. Alegre Peyrón: Portugal - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144325