Nazaré, malerisk portugisisk bade- og fiskerby midt på Portugals Atlanterhavskyst 110 km nord for Lissabon; ca. 10.100 indb. (2004), 65.900 i hele kommunen.

Byen ligger i to niveauer: øverst bydelen Sítio på en 110 m høj klint og nedenfor bydelen Praia, som ligger direkte ud til havet. En tandhjulsbane og trapper forbinder de to bydele, der først i 1912 fik den fælles betegnelse Nazaré.

Fiskeri og turisme er byens hovederhverv, men fiskeriet er i tilbagegang, og befolkningstilvæksten er vigende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig