Faial, ø i den portugisiske øgruppe Azorerne; 172 km2, 15.063 indb. (2001). Hovedbyen Horta huser Azorernes lovgivende forsamling. Landbrug og fiskeri er vigtige erhverv, men øen råder også over en international lufthavn, og dens havn tjener som typisk anløbspunkt for lystbådsejlads over Atlanten. Faial genopdagedes 1432 og koloniseredes kort efter. Et vulkanudbrud i 1957 udvidede øens areal mod vest.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.